Kontrol 2025 – Besætning – 9 Svin – Vejle

Kontrol 2025 – Besætning – 9 Svin – Vejle

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-190726

Dato for kontrol: 14/11/2025

Dyreart: Svin / 

Antal dyr: 9

Årsag til kontrollen: Stikprøvebaseret basiskontrol – Veterinær

By: Egtved / Vejle

Besætningens CHR nummer: 20562

Virksomhedens CVR nummer: 21997633

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Denne kontrolrapport erstatter den kontrolrapport, der blev sendt tidligere i dag, og indeholder den korrekte kontroldato. 1. forgæves besøg d. 13/11/2025 Kontrolbesøg i forbindelse med udpegning til Dyrevelfærdskontrol – Risikobaseret udpegning. Kontrollerede følgende: Alle staldafsnit samt sygestier, i alt 650 grise. Tilstede ved kontrollen: besætningsansvarlig Peter Siig og fra Fødevarestyrelsen dyrlæge Luminita Cuvuliuc. Kontrollen var uanmeldt og blev foretaget i tidsrummet kl. 10:30-12:12, efterfølgende tid er til udarbejdelse af kontrolrapport. Kontrolrapporten er sendt til virksomhedens e-Boks samme dag, efter aftale med besætningsansvarlig. Retssikkerhedsblanket blev udleveret og gennemgået ved kontrollens start. Der er optaget billeder i forbindelse med kontrollen. Hygiejne: Det indskærpes at der er mindst en gang årligt skal rådgivningsbesøget tillige omfatte gennemgang, og om nødvendigt revision, af besætningens zoonotiske smittebeskyttelsesplan. Det blev konstateret, at den zoonotiske smittebeskyttelsesplan der ligger i forrummet var for gammel, den er dateret fra den 28/3- 20222 og den skal opdateres. Partshøring: Besætningsansvarlige oplyser, at han vil kontakte den praktiserende dyrlæge. Peter oplyser desuden at, det er dyrlægens ansvar for at sende en ny opdateret plan.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. Kontrolleret forhold vedrørende besætningens hygiejne og smittebeskyttelse, herunder MRSA-hygiejnekursusbeviser (der er fremvist bevis for besætningsansvarlig selv), indretning og anvendelse af forrum med ren/uren zone og adgang til bad ved arbejdsdagens ophør (forefindes i huset på ejers samme adresse) samt håndtering, registrering og opbevaring af døde dyr. Ingen anmærkninger. Godkendelse m.v.: Stikprøvevist kontrolleret godkendelser, herunder opdatering af oplysninger i CHR og registrering af flytninger af grise til/fra besætningen. Ingen anmærkninger.

Dyrevelfærd besætning: Det indskærpes, at inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. De relevante foranstaltninger skal identificeres ved hjælp af en risikovurdering. Den besætningsansvarlige har ansvaret for, at der foretages en risikovurdering, der skal være skriftlig, og som afspejler aktuelle forhold i besætningen. Risikovurderingen skal indeholde de elementer, der fremgår af bilag 1, litra a til f i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise.

Følgende er konstateret: Besætningsansvarlige har forevist en risikovurdering fra den 11. juli 2022, og den var for gammel. Han har fået sendt under kontrollen, en ny risikovurdering i hans mail fra den praktiserende dyrlæge, som var dateret fra den 25. august 2025, men den var ikke udfyld. Risikovurderingsplan i besætningen var ikke opdateret og afspejlede ikke forholdene i besætningen. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: ’Vi oplever i øjeblikket problemer med ventilationen i besætningen. Jeg skal nok tale med dyrlægen og vi udarbejder en opdateret plan til dyrlægens næste besøg.’’ Det indskærpes, at besætninger der halekuperer grise eller opdrætter halekuperede grise skal foretage en risikovurdering der afspejler de aktuelle forhold i besætningen. På baggrund af risikovurderingen skal der udarbejdes en handlingsplan, for at få rettet op på de forhold der udgør risici for halebid. Hvis der ikke konstateres forhold (staldforhold eller driftsledelsessystemer), der nødvendiggør halekupering, skal handlingsplanen beskrive, hvordan besætningen gradvist vil ophøre med at halekupere henholdsvis modtage grise, der ikke er halekuperede. Risikovurdering og handlingsplan skal på forlangende kunne forevises.

Følgende er konstateret: Besætningsansvarlige har forevist en handlingsplan fra den 11. juli 2022. Han har fået sendt under kontrollen, en ny handlingsplan i hans mail fra den praktiserende dyrlæge, som var fra den 25. august 2025. Den fremsendte handlingsplan, fremstår som en beskrivelse af den daglige drift i besætning. Under punkt for frist på løsningen i handlingsplanen stod der angivet: ”Løbende”. Der skal fastsættes en konkret frist med en specifik dato for, hvornår problemet forventes at være løst. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: ”Jeg skal nok tale med dyrlægen og vi udarbejder en opdateret plan til dyrlægens næste besøg.’’

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. Stikprøvevist kontrolleret om reglerne vedrørende dyrevelfærd er overholdt, herunder arealkrav, renlighed, temperatur, mulighed for overbrusning, ventilation og luftforhold (inkl. alarm), belysning, indretning og staldinventar, fodring og vanding, beskæftigelses- og rodemateriale, dokumentation af halebid herfor, indretning af sygestier og håndtering af syge og tilskadekomne dyr samt aflivningsmetode. Ingen anmærkninger. Medicin besætninger: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende medicinanvendelse, -optegnelser og -opbevaring er overholdt. Ingen anmærkninger. Der er vejledt om, at dato skal altid noteres i forbindelse med enhver behandling.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *