Kontrol 2025 – Besætning – Svin – Aarhus
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-40589
Dato for kontrol: 13/03/2025
Dyreart: Svin /
Antal dyr:
Årsag til kontrollen: Udpegning – Baseline
By: Solbjerg / Aarhus
Besætningens CHR nummer: 79829
Virksomhedens CVR nummer: 38068989
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Kontrolbesøg i forbindelse med dyrevelfærdskontrol. Kontrolleret følgende: Alle afsnit med søer, polt og gylte (ca 700) Tilstede ved kontrollen var medarbejder Volodymyr/Vova samt fra Fødevarestyrelsen Sylvia Vestergaard. Retssikkerhedsblanket udleveret ved kontrollens indledning. Hygiejne: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende hygiejne er overholdt. Ingen anmærkninger. Godkendelse m.v.: Kontrolleret om reglerne vedrørende registrering af besætninger i CHR er overholdt. Ingen anmærkninger. Smittebeskyttelse: Kontrolleret om reglerne vedrørende smittebeskyttelsesplaner er overholdt. Ingen anmærkninger.
Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende dyrevelfærd er overholdt. Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Følgende er konstateret: I farestalden ved ventil 91 stod so 1250 med et skuldersår på ca 5 cm på venstre skulder. Der var ikke foretaget en korrigerende handling i form af måtte. Soen fik tildelt en måtte under tilsynet. Der fandtes yderligere 3 søer i farestalden med små skuldersår på ca 2 cm hvor der ej heller var foretaget korrigerende handling. I poltestalden gik der en polt som var springhalt på højre bagben. Polten gik i en almindelig sti med 6 øvrige stifæller. Polten var smertepåvirket og vocaliserede voldsomt da vi forsøgte at få hende op at stå. Polten ville nødigt rejse sig, og ville ej heller ligge ned, men foretrak at sidde på bagparten. Medarbejder Micha oplyser at han opdagede polten her til morgen, og at han har givet den Alamycin og Metacam. Polten blev flyttet til sygesti under tilsynet. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Medarbejderen Vova er overbevist om at polten er kommet til skade grundet det ødelagte inventar. Metalbøjlerne som adskiller stierne er gået i stykker, og har et tilstrækkeligt stort hul til at poltene kan hoppe ind til hinanden. Vova mener at benet har siddet fast da den hoppede ind til nabostien. Det indskærpes, at i ugen før det forventede faretidspunkt skal søer og gylte have passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde.
Følgende er konstateret: I farestalden hos de højdrægtige søer havde søerne ikke adgang til redebygningsmateriale. I stierne var der lagt spåner inde i pattegrisehulerne, men dette vurderes at være utilgængeligt for soen. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Det får vi styr på. Det indskærpes, at boltpistol og udstyr til efterfølgende afblødning eller rygmarvsstødning skal opbevares i besætningen og til enhver tid være i funktionsdygtig stand.
Følgende er konstateret: Ved kontrol af boltpistolens funktionsdygtighed blev det konstateret at palen ikke kom tilbage til udgangspositionen. Palen var også meget hård at få ud af mundingen. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Vi må købe en ny. Medicin besætninger: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende medicinanvendelse er overholdt. Det indskærpes, at receptpligtige lægemidler skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.
Følgende er konstateret: Ved kontrol af medicinoptegnelser for søer, gylte og polte det seneste år blev det konstateret at største delen af behandlingerne kun har været af en dags varighed. Flere af præperaterne, herunder Alamycin, Ethacilin, skal jf. dyrlægens anvisning, behandles 2 dage. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Vi behandler oftes kun dyrene en gang hvis vi vurderer at dyret er i bedring. Vi finder en procedure herfor. Det indskærpes, at den besætningsansvarlige kun må opbevare receptpligtige lægemidler til produktionsdyr, som kun må opbevares indenfor ordineringsperioden, medmindre lægemidlerne er genordineret inden ordineringsperiodens udløb.
Følgende er konstateret: En flaske med Noromox var gået på dato d. 08/05/2024. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Denne flaske bruger vi ikke længere, da den er ordineret til søer. Vi har fået ordineret nye flasker Noromox som er ordineret til grise, og det er disse vi bruger. Indskærpelse(r) medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se klagevejledning i udleveret/fremsendte retssikkerhedsdokument. Der er optaget foto- og videodokumentation under kontrolbesøget.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
