Dansk hobbylandbrug afsløret: Dyr bundet uden vand og uden konsekvenser

BEMÆRK: ARTIKLEN ER OPDATERET EFTER POLITIANMELDELSE

De Danske Svineproducenter har politianmeldt Dyrenes Detektiv. De forsøger at retsforfølge os for at bryde GDPR-reglerne. Det er et åbenlyst og desperat forsøg på at bruge politiets ressourcer som et værktøj til intimidering, så offentlighedens fokus fjernes fra de systematiske svigt bag staldmurene.

Vi har i dag opdateret denne artikel og fjernet det bynavn og CHR-nummer, der stod i artiklen. Ikke fordi vi ryster på hånden over for industriens pressionsværktøjer, men fordi Dyrenes Detektiv handler om dyrene og kampen for dyrenes frigørelse – ikke præcist hvor i Danmark det sker.

Udnyttelsen og undertrykkelsen af levende væsner er strukturel og systematisk. Ved at fjerne stednavn punkterer vi svineproducenternes juridiske afledningsmanøvre. Tilbage står det, de frygter allermest: De rå, uomstødelige fakta om systemets overgreb. Kampen for dyrene fortsætter ufortrødent.

En kvie, som stod opbundet i reb og grime i en fællesboks uden adgang til vand, førte i januar til en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen i en lille hobbybesætning.

Ifølge kontrolrapporten blev der under kontrollen indsat en 20-liters spand vand til kvien, som straks drak hele spanden.

Ejeren oplyste til Fødevarestyrelsen, at familien er samvittighedsfuld og “altid hjemme”. Alligevel stod kvien uden adgang til vand – i strid med dyrevelfærdslovens § 2 og § 3, som pålægger dyreholdere at sikre, at dyr fodres, vandes og passes i overensstemmelse med deres behov.


Fødevarestyrelsen greb ind – men uden politianmeldelse

Fødevarestyrelsen indskærpede reglerne, hvilket automatisk udløser et gebyr og opfølgende kontrol. Alligevel blev forholdet ikke politianmeldt – til trods for at en kvie, der binderes og nægtes vand, som minimum må betragtes som uforsvarlig behandling af dyr.


Hobbystatus fritager ikke for ansvar

Selvom besætningen er registreret som hobby, gælder lovens krav stadig fuldt ud. Også små private besætninger har pligt til at sikre, at alle dyr har adgang til vand og omsorgsfuld behandling. Det ændrer ikke sagen, at det er en familie med gode intentioner – det ændrer kun, hvem der svigter.

Sagsnr. 2025-12-721-202968
Kontroldato. 13. januar 2025
Besætningstype. Hobbykvæghold

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *