Kyllingerne i fokus: Hvad er det de udsættes for: I disse dage sker der meget for turbokyllingerne i Danmark. Ikke ude i staldene, hvor kyllingerne stadig udnyttes. Men der sker en masse hos politikerne og i nyhedsmedierne, der taler en del om turbokyllingerne. TV2 har vist chokerende videooptagelser fra en turbokyllingeproducent, hvor kyllingerne tydeligvis lider og hvor dyrevelfærdsloven er overtrådt. Tak til TV2 for igen at vise optagelser fra dyrelandbruget.

Politikerne taler også om turbokyllinger, endda på tværs af rød og blå blok. Der er nu et flertal af partier, der vil forbyde turbokyllingen. Det er Alternativet, Enhedslisten, SF, Radikale Venstre, Moderaterne, Socialdemokratiet, De Konservative og Liberal Alliance. Dyrevelfærdsministeren fra Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, vil også gøre produktionen af turbokyllinger ulovlig.

Det vil de fordi kyllingerne udsættes for en horribel dyrevelfærd.

Lidt statistik inden vi går videre

I Danmark er 67,5% af slagtekyllingerne på konventionelle kyllingefabrikker ifølge hererdyrene.dk og CHR-registeret. 22,5% er på produktioner med et hjerte i statens dyrevelfærdsordning. 5,5% er på produktioner med to hjerter. 2,5% er på økologiske kyllingeproduktioner, og 2% er på produktioner med tre hjerter.

Hvad er det så kyllingerne udsættes for?

Her kan du læse hvad kyllingerne udsættes for. Både turbokyllinger, det branchen kalder Ross 308, på konventionelle kyllingefabrikker, kyllinger på fabrikker med 1, 2 eller 3 hjerter og for økologiske kyllinger.

Udsat for ekstremavl og de vokser meget hurtigt

Kyllingerne er avlet til at vokse meget hurtigere, end deres kroppe kan klare. Det har store konsekvenser for deres helbred, og det gør det svært for kyllingerne at bære vægten af deres egne kroppe. Det resulterer i gangproblemer, sår, vejtrækningsproblemer, udmattelse og organsvigt. Det betyder også, at forældredyrene sultes, så de kan leve længe nok til at blive avlet på, uden at deres kroppe bukker under og deres indre organer giver op. I 1950’erne voksede en slagtekylling fem gange langsommere end turbokyllinger gør i dag. Også dagens økologiske kyllinger er udsat for ekstremavl og vokser 2-3 gange hurtigere end kyllingerne gjorde i 50’erne.

De møder aldrig deres mor, og vokser kun op med jævnaldrende

Kyllingerne i kyllingeindustrien bliver enten udklækket på et rugeri eller på et staldgulv blandt tusindvis af andre æg, der klækkes samme dag eller inden for få dage af dem selv. På den måde møder kyllingerne aldrig nogensinde deres mor, men skal leve hele deres korte liv blandt jævnaldrene. Det gælder også de økologiske.

Deres liv er så kort, at det tælles i antal dage

Kyllingerne når aldrig blive voksne, da de bliver dræbt på slagteriet, når de er mellem 35 og 81 dage gamle. Også de økologiske. De ville blive kønsmodne når de var omkring 20 uger gamle, så de er altså stadig børn, når de bliver dræbt på slagteriet.

Meget trang plads

Kyllingerne på kyllingefabrikkerne lever trangt og i strid med deres naturlige behov. Naturligt lever høns og kyllinger i flokke på omkring 15. På dyrefabrikkerne lever de blandt mange tusinde andre, og det er stressende for dem, da det fratager dem deres naturlige behov for at danne et hierarki og en relation til de andre. Af hensyn til kyllingernes velfærd er der krav til, hvor meget plads de skal have at leve på. I den økologiske kyllingeproduktion må der være 21 kg levende vægt pr kvadratmeter indendørs. På de konventionelle fabrikker lever de 40 kg pr kvadratmeter.

Kyllingerne kommer aldrig eller sjældent udenfor

Økologiske kyllinger skal have et stort udendørsareal, men Dyrenes Detektiv har modtaget mange aktindsigter der viser, at langt de fleste økologiske kyllinger sjældent kommer udenfor. Indretningen af staldene, hierarkierne blandt kyllingerne og hyppige trusler om fugleinfluenza forhindrer det. På trods af de flotte billeder på de økologiske pakker, er virkeligheden altså en helt anden for dyrene. De konventionelle kyllinger kommer naturligvis aldrig udenfor.

Ætsninger på fødderne

Trædepudesvidninger eller ætsninger på fødder, som det også hedder, er et generelt og stort problem for kyllingerne. Industrien og myndighederne har fundet på en målestok de kalder for trædepudescore, fordi problemerne med trædepudesvidninger er meget store. Trædepudescore dækker over hvor mange kyllinger, der har haft trædepudesvidninger, og hvor alvorlige de var. Det kontrolleres på slagteriet i forbindelse med slagtningen. Helt konkret, så udvælges der i alt 100 fødder fra 100 forskellige kyllinger fra “slagteholdet”. Et slagtehold består typisk af mange tusinde individer. Hver af de 100 fødder bedømmes ud fra en skala, der starter ved, at der ingen svidninger er, eller der er mindre alvorlige svidninger, til om der er sår eller dybe svidninger på fødderne. Trædepudesvidninger er ammoniak-ætsninger eller forbrændinger på fødderne.

Ammoniak i luften, der irriterer luftveje og øjne

I kyllingestalde med mange tusinde individer, opstår ammoniak fra kyllingernes afføring og urin. Ammoniak er en kradsende og sundhedsskadelig gas, som i høje koncentrationer irriterer både kyllingernes og menneskers luftveje og øjne, foruden at ætse kyllingernes fødder.

Syge kyllinger bliver aldrig behandlet. De slås ihjel i stalden

Der findes ikke sygestier på kyllingefabrikkerne, og kyllinger i industrien bliver ikke behandlet når de er syge. I stedet bliver de straks dræbt, når medarbejdere på kyllingefabrikkerne finder syge kyllinger. Her bliver de dræbt ved at deres hals bliver brækket med håndkraft, og blodkarrene sprænger, så de dør af iltmangel i hjernen.

Sådan slås de ihjel på slagteriet

Når det besluttes at kyllingernes alt for korte liv skal ende, bliver de kørt til slagterier, hvor de opbevares tætpresset sammen i bakker på rullestativer. Derefter bliver de hængt med hovedet nedad, og bliver ført ned i et kar med vand og strøm. Her vil de, ved at få strøm igennem kroppen, blive bedøvet. Efter strømbadet får de halsen skåret over, mens deres hjerte stadig banker, så de kan bløde ihjel. For de kyllinger, hvor strømbadet ikke er lykkedes med at bedøve dem, sker det mens de er fuldt bevidste.

Hvad så nu?

Dyrenes Detektiv kan selvsagt ikke stå inde for kyllingeproduktionen, da der er så mange dyrevelfærdsproblemer, og kyllingerne får taget basale rettigheder fra sig. De har hverken ret til egen krop eller liv, og de dræbes mens de stadig er børn. Også de økologiske. Vi opfordrer derfor til at boykotte alle kyllingeproducenterne, uanset hvilke dyrevelfærdsmærker de har pyntet emballagen med.

Læs mere om hvilke mærker du så skal gå efter: Guide: Undgå dyremishandling

Alle billeder er taget af Fødevarestyrelsen.