Støt borgerforslag: Borgerne kræver handling for dyrene
Danmark har rundet en skelsættende begivenhed for dyrevelfærden. I starten af 2026 opnåede det populære borgerforslag mod industriel svineproduktion de nødvendige 50.000 støttere, hvilket gør det til det næstmest støttede borgerforslag i ordningens historie. Det er et klokkeklar signal fra befolkningen om, at den nuværende behandling af produktionsdyr har nået grænsen.
Men svineproduktionen står ikke alene i danskernes søgelys. En gennemgang af borgerforslagene viser en massiv bølge, hvor borgerne systematisk bruger Christiansborgs direkte demokrati til at råbe politikerne op. Fra krav om total udfasning af konventionel kyllingeproduktion og stop for udvidelser af gylleproducerende industrilandbrug, til beskyttelse af vilde dyr mod indhegning og fyrværkeri, er tendensen klar: Danskerne vil have reel forandring for dyrene.
I denne artikel dykker Dyrenes Detektiv ned i de vigtigste borgerforslag, der lige nu mangler din støtte. Vi ser hvordan den folkelige modstand mod udnyttelsen af dyr vokser, og hvorfor politikerne på Christiansborg ikke længere kan ignorere de mange tusinde underskrifter.
Her de vigtigste borgerforslag for dyrene lige nu
Borgerforslag mod industriel svineproduktion i strid med Dyrevelfærdsloven
Borgerforslaget har rundet de 50.000 støttere og kræver, at svineproduktionen overholder dyrevelfærdsloven. Det kræver et opgør med ekstrem avl, forbud mod fiksering af søer samt slut med rutinemæssig halekupering. Målet er at stoppe systematiske svigt og sikre grisene mere plads, rodemateriale samt et liv uden unødig smerte.
Dette nye borgerforslag kræver en politisk plan for fuld udfasning af konventionel kyllingeproduktion i Danmark. Målet er at stoppe nye farme, nedskalere eksisterende anlæg og skærpe kravene til dyrevelfærd. Forslaget vil beskytte dyrene, klimaet, miljøet og grundvandet samt fremme økonomisk støtte til landmænd, der omlægger til økologisk og bæredygtig produktion.
Forbud mod brug af dyr i cirkus i Danmark
Dette borgerforslag kræver et nationalt forbud mod brug af dyr i cirkus i Danmark. Forbuddet skal omfatte både vilde og domesticerede dyr, der bruges til optræden, underholdning eller fremvisning. Formålet er at bringe lovgivningen i overensstemmelse med moderne etiske principper.
Dette borgerforslag kræver en national plan for en fuld udfasning af konventionel svineproduktion frem mod 2035. Fra 2027 skal nye godkendelser stoppes, og eksisterende besætninger reduceres årligt med 5 procent. Formålet er at beskytte dyrevelfærd, miljø og klima samt støtte landmænd, der omlægger til økologi eller plantebaseret produktion.
Forbud mod fyrværkeri til privat brug
Dette borgerforslag ønsker et nationalt forbud mod salg og brug af privat fyrværkeri for at beskytte dyrmod voldsom angst og skader. Fyrværkeri skal i stedet forbeholdes professionelle. Der findes mange lignende forslag, men dette har samlet flest støttere.
Hegn ikke naturen ind, bevar fri adgang til naturen og vilde dyrs frie bevægelighed
Dette borgerforslag kræver et stop for unødvendig indhegning af dansk natur. Det helt centrale i forslaget handler om at sikre de vilde dyrs frie bevægelighed, så de ikke hindres af kunstige barrierer. Hegn skaber store problemer i naturen, hvilket fører til stress, skader og genetisk isolation for dyrelivet.
Afvikling af fuglevolierer i alle offentlige parker og anlæg
Dette borgerforslag ønsker at afvikle alle fuglevolierer i offentlige parker og anlæg over en periode på tre til fem år. Formålet er at styrke dyrevelfærden, da fugle ikke bør holdes i fangenskab til pynt eller underholdning. I stedet skal parkerne indrettes naturbaseret for at tiltrække vilde fugle.
Stop for mere konventionel svineproduktion
Dette borgerforslag kræver et stop for yderligere udvidelser af den konventionelle svineproduktion i Danmark. Formålet er at beskytte klima, miljø og natur mod den voldsomme belastning. Samtidig skal det forhindre opførelsen af nye, gigantiske industristalde for i stedet at prioritere dyrevelfærd og omlægning til et mere bæredygtigt landbrug.
STOP Industriel svineproduktion i Danmark. Omlæg til Økologisk landbrug senest i 2030
Dette borgerforslag kræver et stop for industriel svineproduktion og fuld omlægning til økologisk landbrug senest i 2030. Initiativet vil forbyde eksport af levende grise, indføre videoovervågning i staldene, stoppe fiksering af søer samt halvere dyretætheden pr. hektar for at beskytte grundvandet, klimaet og dyrevelfærden.
National ulveforvaltning med fokus på beskyttelse, forebyggelse og retssikkerhed
Dette borgerforslag kræver en ny national ulveforvaltning med fokus på reel beskyttelse af den danske ulvebestand samt forebyggelse af konflikter. Forslaget vil sikre, at forvaltningen baseres på biologisk faglighed, uafhængig forskning og retssikkerhed, så ulven kan leve i den danske natur uden politisk motiveret regulering.
Dette borgerforslag handler ikke direkte om dyr, men vil gavne dyrene i den industrielle produktion. Ved at afskaffe gylle-rabatten og bremse udvidelser af gigantiske husdyrbrug, sættes der en effektiv stopper for væksten i antallet af industridyr. Det tvinger landbruget væk fra konstant ekspansion af den intensive produktion.
Advarselsskilte vedr. Henkastning af affald i naturen langs vejene
Dette borgerforslag ønsker opsætning af advarselsskilte mod henkastning af affald langs de danske veje. Selvom forslaget har fokus på renholdelse af naturen, vil det gavne dyrene markant, da henkastet plastik, dåser og andet affald hvert år kvæler, skader og slår tusindvis af katte og vilde dyr ihjel.
Du kan også støtte Dyrenes Detektiv med fortsat at afsløre den dyremishandling, industrien kæmper for at holde skjult. Hvis du vil bidrage med en donation, så vil jeg sætte kæmpestor pris på det. Link til støttesiden.

Tusind tak for alle de gode links. De er allesammen støttet 💚
Så mangler vi “bare” at alle mennesker i verdenen bliver veganere 💚
hold fast derude
Dyr skal behandles ordentlig, hverken sultes eller pines
Det er ikke en måde at behandle dyr på
Svineri af den værste skuffe 🤬🤬🤬
Støtter borgerforslag
For fanden Danmark
Stop alt dyremishandling og dyreforsøg
Omgående hjælp til dyrerne
Støtter op om forslag m bedre velfærd for de stakkels dyr
Alle dyr skal behandles ordentligt, dyremishandling burde straffes meget HÅRDT
Ikke mere dyremishandling
Nu må der aktion til
ALLE dyr skal behandles med respekt og værdighed, slut med dyremishandling det skal straffes HÅRDT.
Husk at det er levende væsener og behandl dem derefter
Alle dyr skal behandles med samme respekt, som vi behandler andre mennesker med.
Hårde straffe for dyremishandling.