Roskilde Dyrskue: Grisene køres direkte fra dyrskuet til slagteriet

Roskilde Dyrskue afholdes i weekenden. Der kommer ifølge dyrskuets program heste, køer, æsler, grise, får, geder, kaniner, katte, hunde, marsvin, skildpadder, og fugle. Men hvad sker der egentlig med dyrene, når Dyrskuet lukker på søndag?

Hvad sker der med grisene efter dyrskuet?

Det er svært at få et overblik over hvad der sker med alle dyrene, da der i år er 1.500 dyr. Dyrenes Detektiv har dog undersøgt, hvad der sker med grisene. Grise er ikke så lette at finde på programmet i år, da de næsten er forsvundet fra programmet, men om fredagen er der dog grise programmet på ZOO’s børnescene.

I 2025 fyldte grisene meget på dyrskuet, da der var kørt 26 grise fra en konventionel svinefabrik, 15 grise fra en økologisk svineproducent og en enkelt orne til dyrskuet. De blev kørt til dyrskuet få dage før dyrskuet, så de kunne blive brugt til underholdning, som dyrskuet i høj grad handler om.

Men hvad skete der så med grisene sidste år, når det hele var overstået og det sidste barn havde klappet den sidste gris? Ifølge svineflyt-databasen blev de alle kørt direkte til et slagteri klokken fire om natten. Bortset fra to grise, som ikke kan opspores. Vi har spurgt Roskilde Dyrskue om, hvad der skete med de to grise, men de er ikke vendt tilbage på de spørgsmål, vi har stillet dem.

De økologiske og konventionelle grise køres til samme lokale slagteri

De økologiske og konventionelle grise blev kørt til det samme lokale slagteri. Slagterier skelner ikke mellem konventionelle og økologiske grise, da drabsprocessen er den samme, uanset hvilket foder dyrene har spist i deres 6 måneders liv. Vi har spurgt Roskilde Dyrskue om de fortæller deres besøgende, at grisene køres direkte til slagteriet efter dyrskuet, men de er ikke vendt tilbage til os.

I 2024 var billedet det samme. Der var dog lidt flere grise fra konventionelle svinefabrikker og lidt færre fra økologiske. Men stadig kun en orne. I det år forsvandt der ikke to grise på dyrskuet. Så alle 41 grise blev kørt til det samme lokale slagteri som i 2025.

Dyrskuer udløser markant stress hos dyr

Videnskabelige undersøgelser af dyreadfærd og fysiologi dokumenterer, at deltagelse i dyrskuer påvirker dyr negativt. Stressen udløses af en række sammenhængende faktorer under transport, opstaldning og fremvisning.

De primære stressfaktorer er:

• Transport og miljøskifte: Pålæsning, kørsel og aflæsning er veldokumenterede årsager til akutte stigninger i dyrenes puls og stresshormonet kortisol. Dyrene fjernes fra deres vante rammer og placeres i et helt fremmed miljø.
• Social isolation og uro: For flokdyr som kvæg og får er adskillelse fra den vante flok en direkte kilde til utryghed. Når de på skuet opstaldes tæt på fremmede dyr, brydes det naturlige hierarki, hvilket skaber social stress og forhøjet agtpågivenhed.
• Sensorisk overbelastning: Dyrskuer er præget af konstant støj fra maskiner, højttalere og store menneskemængder. Da dyr generelt har en væsentligt mere følsom hørelse end mennesker, udløser de høje lyde og de mange fremmede personer en vedvarende frygtrespons.
• Begrænset adfærd og håndtering: Under udstillingen er dyrenes bevægelsesfrihed stærkt begrænset, og de udsættes for intensiv håndtering ved vask, klipning og bedømmelse. Den manglende plads forhindrer dem i at trække sig væk fra ubehagelige stimuli.

Belastningen viser sig direkte i dyrenes adfærd og fysiologi under skuerne. Spørgsmålet er om det er etisk forsvarligt at afholde et dyrskue med levende dyr, der bruges til underholdning. Læs mere her hos Mercy for Animals.

Dyrenes Detektiv er undersøgende og uafhængig græsrodsjournalistik og dyreretsaktivisme, og jeg har brug for al den støtte, jeg kan få. Hvis du vil bidrage med en donation, så vil jeg være vanvittigt taknemmelig. Link til støttesiden.