TOP 10: Disse griseproducenter fik millioner i landbrugsstøtte, selvom de overtrådte dyrevelfærdsloven i 2025
Griseproducenter fik millioner i landbrugsstøtte: Læserne af Dyrenes Detektiv er formentlig bekendt med, at der skal meget til, for at blive meldt til Politiet ved et dyrevelfærdskontrolbesøg, når man bryder Dyrevelfærdsloven, da Fødevarestyrelsen rutinemæssigt ser igennem fingrene med selv meget grove dyrevelfærdsovertrædelser. Men det er endnu værre end det. For det er endda muligt, at få landbrugsstøtte selvom man har overtrådt dyrevelfærdsloven. Og det er i millionklassen.
Dyrenes Detektiv er dykket ned i de dyrevelfærdsovertrædelser som Fødevarestyrelsen har givet en indskærpelse i 2025, hvor overtrædelsen er sket af griseproducenter, som fik millioner i landbrugsstøtte. Der kan blive trukket i landbrugsstøtten, hvis Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidligere Landbrugsstyrelsen) finder brud på klima og miljø, folke- og plantesundhed eller dyrevelfærd. Typisk er det et par procent af støtten der trækkes. De seneste offentligt tilgængelige tal for landbrugsstøtte er fra 2024, så derfor er de tal brugt. Landbrugsstøtten svinger i øvrigt kun i begrænset omfang fra år til år.
Griseproducenter fik millioner i landbrugsstøtte
Her kommer der en liste over griseproducenter, der har modtaget millioner i landbrugsstøtte selvom de har overtrådt dyrevelfærdsloven.
1. Ulstrupgaard Breeding fik i 2024 DKK 8.7 millioner i landbrugsstøtte og havde en gris der lå i eget pis og lort og ikke kunne rejse sig.
Uddrag af Fødevarestyrelsens kontrolrapport: En polt på cirka 80 kg var støttehalt på højre forben. Hun lå i sin egen urin/gødning, og kunne ikke rejse sig uden hjælp, og kunne kun kravle. Hun havde også et liggesår på venstre skulder. Medarbejderen oplyste, at dyret sidst blev behandlet fire dage tidligere, men kunne ikke vise nogen medicinoptegnelser. Hun var opstaldet i en almindelig sti. (20. maj 2025 – Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-83925)
Ulstrupgaard Breeding har cirka 92.000 grise.
2. Smedsgaard Agro fik fik i 2024 DKK 7.9 millioner i landbrugsstøtte og havde en gris med et stort sår på den meget store broksæk
Uddrag af Fødevarestyrelsens kontrolrapport: En gris havde en navlebrok på cirka 12 cm i diameter med kronisk sår. Såret målte cirka 8 cm i diameter og havde tykke afrundede sårrander. Der sås også dannelse af granulationsvæv (en type arvæv). (5. februar 2025 – Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-05660)
Smedsgaard Agro har cirka 25.000 grise
3. Vrejlev Landbrug fik i 2024 DKK 4.8 millioner i landbrugsstøtte og manglede beskæftigelsesmateriale til alle grise
Uddrag af Fødevarestyrelsens kontrolrapport: Som beskæftigelsesmateriale blev der givet halm i hække en gang daglig, og der var opsat rør til kævler. Men ved tilsynet var der få eller ingen spor af halm og der var overvejende tomme rør. (8. april 2025 – Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-56822)
Vrejlev Landbrug har cirka 51.000 grise.
4. Go-Gris fik i 2024 DKK 2.4 millioner i landbrugsstøtte og foretog ulovlig halekupering
Uddrag af Fødevarestyrelsens kontrolrapport: Før der halekuperes grise, så skal der foretages en risikovurdering og udarbejdes en handlingsplan vedrørende halebid, der afspejler de aktuelle forhold i besætningen. Besætningsejeren oplyste, at de ikke havde fået udfyldt en risikovurdering eller handlingsplan til denne besætning. (19. marts 2025 – Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-42274)
Go-Gris har cirka 22.000 grise
5. Vedby-Højgaard fik i 2024 DKK 2.4 millioner i landbrugsstøtte og slog en gris ihjel efter kontrolbesøget
Uddrag af Fødevarestyrelsens kontrolrapport: To grise var taget fra de almindelige stier. Den ene med et stort navlebrok uden sår, den anden var en mager gris. Begge grise gik i stier uden blødt underlag. Der kunne ikke konstateres andre sygestier i besætningen med et blødt underlag. Grisen med navlebrok ville blive aflivet. (26. september 2025 – Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-159613)
Vedby-Højgaard har cirka 26.000 grise
6. Landmand Lars Sørensen fik i 2024 DKK 1.9 millioner i landbrugsstøtte og slog en gris i hjel under kontrolbesøget
Uddrag af Fødevarestyrelsens kontrolrapport: I en sygesti gik en kraftigt støttehalt smågris. Ifølge besætningsejeren havde grisen været i sygestien i mindst en uge uden behandling. Hævelsen var delvist hård ved albueleddet og grisen udviste smerte ved at gå, stå og ved berøring. Grisen synes ikke at være i bedring for sin lidelse. Grisen blev aflivet på kontrollen. (29. januar 2025 – Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-10-721-204318).
Lars Sørensen har cirka 7.000 grise
7. Nordahl v/Allan Nordahl fik i 2024 DKK 1.6 millioner i landbrugsstøtte og slog tre grise ihjel ved kontrolbesøg
Uddrag af Fødevarestyrelsens kontrolrapport: Et slagtesvin var støttehalt på venstre bagben. Dyret var sidste gang behandlet for mere end en uge siden. Et andet slagtesvin havde brok større end 15 cm i diameter og var opstaldet uden adgang til blødt/bekvemt leje. Endnu et slagtesvin var opstaldet i en anden sti i sygeafdelingen. Dyret kunne ikke stå op eller gå selv på grund af et alvorligt halebid. Dyret var sidste gang behandlet for mere end en uge siden. Dyret havde heller ikke adgang til blødt/bekvemt leje. Den besætningsansvarlige ville aflive dyrene. (4. februar 2025 – Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-05097).
Nordahl har cirka 14.000 grise
8. Placegaard Agro fik i 2024 DKK 1.5 millioner i landbrugsstøtte og slog en gris ihjel i forbindelse med kontrollen
Uddrag af Fødevarestyrelsens kontrolrapport: I en aflastningssti fandt kontrollanten en springhalt gris, der havde været i behandling for diarre, men som ikke var i behandling for dårligt ben. En anden gris var kraftig støttehalt på venstre bagben, og havde også været i behandling for diarre, men heller ikke i behandling for dårligt ben. I en anden sti var der en gris som var støttehalt på højre bagben. Hun var ikke i behandling. Den besætningsansvarlige bemærkede at han ville aflive den springhalte gris. (7. oktober 2025 – Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-165928).
Nordahl har cirka 14.000 grise
9. Mads Niær Kristensen fik i 2024 DKK 1.3 millioner i landbrugsstøtte og havde tre søer med kæmpe sår
Uddrag af Fødevarestyrelsens kontrolrapport: I farestalden havde so nummer 2421 et skuldersår på 7 cm i diameter. I løbestalden fandtes so nummer 2315 med et større sår på venstre forben, der var 7 cm i diameter. Såret fremstod dybt. Soen havde også et sår på højre forben og på venstre bagben, samt et mindre skuldersår på højre skulder. I drægtighedsstalden havde so nummer 2327 et stort sår på venstre baglår. Såret var 25 cm langt og 10 cm bredt. I drægtighedsstalden var so nummer 2261 støttehalt på venstre bagben. (10. juni 2025 – Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-91500).
Mads Niær Kristensen har cirka 32.000 grise
10. Driftsselskabet Hestehavegård fik i 2024 DKK 1.2 millioner i landbrugsstøtte og havde tilskadekomne grise, der ikke var håndteret
Uddrag af Fødevarestyrelsens kontrolrapport: En gris var springhalt på venstre bagben. Hun gik i en almindelig sti. En anden gris var halt på både for- og bagben. Hun gik i en almindelig sti. Der var ingen dokumentation for smertebehandling for nogen af grisene. (15. maj 2025 – Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-55615).
Driftsselskabet Hestehavegård har cirka 12.000 grise
Der bør ikke gives støtte til dyremishandlere 👿👿
Hvor er det umuligt at tænke, hvordan at folk i forketinget eller l&f, ville sige til ????
Hvorfor klippe halvdelen af grisens hale af, når grisene stadig bider hinanden i halen roden , de kan også bide hinanden i ørene , skulle de så også have skåret ørene af, hvad med at ændre på forholdende så grisene ikke får stress af de kummerlige forhold , nogle af grisene bliver også sindsyge af at været spærret inde så længe når de ikke kan udleve deres naturlige adfærd , grise er kloge og nysgerrige og bliver understimuleret af kun at have hoved op i rumpen på en anden gris på grund af plads mangel ,
Regler skulle ændres for at dem der kupere grisens hale ikke kan få grisen slagtet , og på den måde bliver de nød til at give grisene rode materiale tov og grene at bide i og bedre pladsforhold
Hvor svært er det at hænge et tov op til grisene og give dem nogle grene at bide i ,
Og noget halm til rodemateriale, men nå ja der er jo alt for lidt plads til det i de små båse , hvor grisene har betændte sår og ætsende hud på deres måse ,
så giv grisene mere plads i en løsdrift med halm , hvorfor skal grisene have så lidt plads når fabrikken er så stor, og Lillemor ligger fast spændt i jern bøjle
Uden halm eller uden en gummi måtte , så soen får liggesår , og hendes pattegrise må lide med at få skåret halen af fordi svine baroner skal spare penge på at grise ikke får sår, men grisen får jo koldbrand i hale roden af ligevel når de stadig bider hinanden i den hale stump som der er tilbage,
Desuden bruger grisen sin hale til at vifte fluer væk med og til at vifte med for at vise velvære, men den velvære kan grisen ikke vise på en gyllesvine fabrik og heller ikke når halen er blevet kuperet og når grisen er glad så slår den en krølle på halen, men der er ikke meget at være glad for på en gyllesvine fabrik , jeg fatter det ik !
Hvordan kan i få jer selv til at gøre det , og holde ud at høre pattegrisen hyle og skrige , det må så være en sadist som der bliver sat til det job
For det gør meget ondt på en pattegris, når halen klippes af. Indgrebet sker typisk uden bedøvelse, når grisen er 2-3 dage gammel, og det forårsager akutte smerter samt en kronisk øget smerte og følsomhed i hale stumpen resten af livet. Det er en udbredt praksis for at undgå halebid.
Vigtige fakta om halekupering:
Smertefuldt: Det er en smertefuld procedure, ofte udført med en elektrisk hale brænder.
Lovlighed: Rutinemæssig halekupering er forbudt i EU, men 95-97% af danske pattegrise får stadig klippet halen på grund af undtagelser.
Halebid: Indgrebet foretages for at forhindre, at grise bider i hinandens haler, hvilket er et tegn på mistrivsel, stress og for lidt plads.
Langvarig effekt: Halekupering ændrer nerve enderne i halen, hvilket kan medføre kroniske smerter.
Selvom det er lovpligtigt at forsøge at forbedre stald forholdene for at undgå halebid (f.eks. ved mere plads og beskæftigelse), sker den systematiske halekupering stadig i stor stil i Danmark.
Først klipper man spidsen af hjørnetænder og ugen efter klippes halen og ugen efter får ornen skået deres testikler af uden bedøvelse , det er KZ lejr tortur og simpelthen noget svineri og det kan simpelthen gøre mig meget vred, for grisene SKAL behandles med respekt 💪
Grise bider hinanden i halen fordi at grisene keder sig og bliver stressede af at gå så tæt sammen og ikke har noget at rode i, så begynder de at bide hinanden i halerne og da den sidste tredjedel af grisens hale ikke har nerveender, så flytter grisen sig ikke når nogen bider i dens hale og det bliver så til infektioner og store sår. Så klipper man den yderste tredjedel af halen, så grisen kan mærke når nogen bider i den…..Et stort tegn på at den produktions form er ren dyremishandling!!
Hvis der er en arrig gris så må den jo flyttes til mere plads istedet for resten af grise i flokken skal af med halen, desuden Er det fordi pattegrise kommer ind til andre grise som de ikke har hierarki med da de valgte hver deres pat
Jeg græder imens jeg læser dit skriv. Det skal stoppes. . . Vi skal blive ved indtil det lykkedes at give alle landbrugsdyr ordentlige liv. . . .
Jeg håber aldrig jeg møder de mennesker som er i stand til at gøre ovenstående ting mod grise .
De må ha udviklet en psykisk modbydelig brist.
Tak for dit store arbejde.