Kontrol 2022 – Besætning – 1,100 Svin – Kolding

Kontrol 2022 – Besætning – 1,100 Svin – Kolding

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-11-721-107590

Dato for kontrol: 05/01/2022

Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning

Antal dyr: 1,100

Årsag til kontrollen: Udpegning – Kontrol kun dyrevelfærd 2021-24

By: Sjølund / Kolding

Besætningens CHR nummer: 95407

Virksomhedens CVR nummer: 26553644

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Kontrolbesøg i forbindelse med udpegning til kontrol med dyrevelfærd. Kontrollerede følgende: 1000 slagtesvin i følge besætningsejer. Tilstede ved kontrollen: Anja Vesterholm fra Fødevarestyrelsen samt besætningsejer Carsten Thomsen. Kontrollen var uanmeldt og foregik i tidsrummet fra kl 09.00 til kl 10.00. Kontrolrapporten er sendt på E-boks samme dag.

Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende dyrevelfærd er overholdt. Der er vejledt om tilstrækkeligt lys til inspektion af grisene samt for at grisene kan følge en 24 timers døgnrytme med en sammenhængende periode på mindst 8 timers lys. Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Følgende er konstateret: 1 gris på ca 45 kg med navlebrok på ca 20 cm ikke korrekt opstaldet i sygesti. Ejer oplyser at grisen aflives. 1 gris i samme sti på ca 25 kg, mager og utrivelig med et blodøre og en lyskebrok. Ejer oplyseer at grisen aflives. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Det indskærpes, at der skal føres optegnelser over antallet af døde grise som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn.

Følgende er konstateret: Der føres ikke optegnelser over antallet af døde grise. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Det indskærpes, at alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

Følgende er konstateret: Der anvendes halm i halmhække, men de fleste af disse var tomme, så der kun var rode- og beskæftigelsesmateriale til stede til få dyr i stalden. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Medicin besætninger: Det indskærpes, at når der anvendes receptpligtige lægemidler [ikke sera, vacciner og V-mærkede jern- og vitaminpræparater] skal der ved behandlingens indledning føres læselige optegnelser, der på forlangende skal kunne forevises og udleveres. Optegnelserne skal have følgende indhold: 1. Dato for behandlingens indledning og afslutning, 2. Hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og stinummer eller staldafsnit eller tilsvarende opdeling), 3. Årsag til behandlingen, 4. Hvilket lægemiddel, der er anvendt, og 5. Dosering af lægemidlet (anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger pr. dag), og hvordan dette er indgivet.

Følgende er konstateret: Det er konstateret at du fører mangelfulde optegnelser idet, der mangler optegnelser over årsag til behandlingen samt slutdato for behandlingen. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Indskærpelser medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede samt fremsendte retssikkerhedsblanket. Der er taget fotos i forbindelse med kontrollen.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *