Kontrol 2022 – Besætning – 2,100 Svin – Hedensted
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-11-721-108967
Dato for kontrol: 19/01/2022
Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning
Antal dyr: 2,100
Årsag til kontrollen: Udpegning – Kontrol kun dyrevelfærd 2021-24
By: Flemming / Hedensted
Besætningens CHR nummer: 24120
Virksomhedens CVR nummer: 40965882
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Kontrolbesøg i forbindelse med kontrol med dyrevelfærd og medicinregistreringer. Kontrollerede følgende: ca. 1900 slagtesvin. Tilstede ved kontrollen: Anja Vesterholm fra Fødevarestyrelsen samt Leo Lindahl Andersen. Kontrollen var uanmeldt og foregik i tidsrummet fra kl 12.10 til kl 13.20. Herefter telefonsamtale med besætningsejer ind til kl 13.40. Kontrolrapport er fremsendt til E-boks d. 21-01-2022. Materiale vedrørende halekupering er eftersendt.
Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende dyrevelfærd er overholdt. Der er vejledt om mængden af beskæftigelses- og rodemateriale i stier hvor der er over 9 grise. Der vejledes om, at når risikovurderingen for halebid viser at der ikke er problemer med nogen af de 6 elementer, og der ikke er dokumenterede problemer med halebidningen, (over 2% halebidte) skal handlingsplanen beskrive hvordan den besætningsansvarlige gradvis vil ophøre med at modtage halekuperede grise. Hvis det ikke er muligt at indkøbe grise med hele haler skal dette fremgå af handlingsplanen. Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Følgende er konstateret: 9 grise med store navlebrok ikke korrekt opstaldet i sygesti med blød bund. 1 gris med hjernebetændelse medicinsk behandlet og isoleret i sti, som ikke opfylder krav til varme og blød bund. 1 gris, som var springhalt med en klovbyld. Den var medicinsk behandlet, men ikke opstaldet i sygesti men i almindelig produktionssti. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede samt fremsendte retssikkerhedsblanket.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
