Kontrol 2022 – Besætning – 2,950 Svin – Haderslev
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-11-721-107825
Dato for kontrol: 10/01/2022
Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning
Antal dyr: 2,950
Årsag til kontrollen: Udpegning – Kontrol kun dyrevelfærd 2021-24
By: Haderslev / Haderslev
Besætningens CHR nummer: 51447
Virksomhedens CVR nummer: 29886377
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Kontrolbesøg i forbindelse med kontrol med dyrevelfærd. Kontrollerede følgende: 850 søer, 2000 smågrise samt 100 svin over 30 kg i følge CHR og besætningsejer. Tilstede ved kontrollen: Anja Vesterholm fra Fødevarestyrelsen samt besætningsejer Frank Gellert. Kontrollen var uanmeldt og foregik i tidsrummet fra kl 10.00 til kl 12.25. Kontrolrapporten er sendt på E-boks samme dag.
Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende dyrevelfærd er overholdt. Der vejledes om at, det bør dokumenteres hver gang der konstateres halebid i besætningen. Ligeledes vejledes om at overbrusningen skal anvendes til at sænke dyrenes kropstemperatur. Det indskærpes, at når gylte holdes i løsdriftsystemer, skal de have adgang til et frit tilgængeligt stiareal, som lever op til de gældende arealkrav. For de første 10 gylte skal der være mindst 1,90 m² pr. gylt. For de næstfølgende 10 gylte skal der være mindst 1,70 m² pr. gylt. For hver yderligere gylt skal der være 1,5 m² pr. gylt.
Følgende er konstateret: i 4 bokse i løbestalden som var hver 3,0×1,14 m2= 6,42 m2 gik 6 gylte opstaldet i hver sti. Der må højst være 3 gylte opstaldet i bokse af den størrelse. OBS. vær opmærksom på definitionen af en gylt i lovgivningen, som er: er et hundyr fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil faring. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Det indskærpes, at søer og gylte skal 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Enkelte søer eller gylte, som er aggressive, er blevet angrebet af andre grise eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier.
Følgende er konstateret: 22 søer opstaldet i enkeltdyrsbokse i løbestalden som har været opstaldet sådan i mere end 4 uger. (Siden 6. december 2021) Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Medicin besætninger: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende medicinanvendelse er overholdt. Det indskærpes, at når der anvendes receptpligtige lægemidler [ikke sera, vacciner og V-mærkede jern- og vitaminpræparater] skal der ved behandlingens indledning føres læselige optegnelser, der på forlangende skal kunne forevises og udleveres. Optegnelserne skal have følgende indhold: 1. Dato for behandlingens indledning og afslutning, 2. Hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og stinummer eller staldafsnit eller tilsvarende opdeling), 3. Årsag til behandlingen, 4. Hvilket lægemiddel, der er anvendt, og 5. Dosering af lægemidlet (anvendt mængde pr. indgift og antal behandlinger pr. dag), og hvordan dette er indgivet.
Følgende er konstateret: Det er konstateret at du fører mangelfulde optegnelser, idet der mangler angivelse af årsag til behandlingen samt slutdato for behandliger af flere end en dags varighed. Dette gælder for søer, pattegrise i farestald samt fravænnede grise i klimastalden. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Indskærpelser medfører gebyrbelagte opfølgende kontroller.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede samt fremsendte retssikkerhedsblanket. Der er taget fotos i forbindelse med kontrollen.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
