Kontrol 2022 – Besætning – 3,400 Svin – Holstebro

Kontrol 2022 – Besætning – 3,400 Svin – Holstebro

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-10-721-119966

Dato for kontrol: 31/05/2022

Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning

Antal dyr: 3,400

Årsag til kontrollen: Udpegning – Kontrol kun dyrevelfærd 2021-24

By: Vinderup / Holstebro

Besætningens CHR nummer: 57266

Virksomhedens CVR nummer: 37170399

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Kontrolbesøg i forbindelse med ekstra velfærdskontrol i svinebesætninger 2022. Kontrollerede følgende: Ca. 1708 slagtesvin over 30 kg og ca 1500 smågrise mellem 7 og 30 kg Tilstede ved kontrollen: Besætningsejer Ulla Mårtenssen og fra Fødevarestyrelsen tekniker Kirsten Bylov Steensgaard. Fødevarestyrelsen information om retssikkerhed er udleveret ved kontrollen.

Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende dyrevelfærd er overholdt, herunder: – Ventilation – Overbrusning – Indretning og vedligehold – Opstaldningsforhold – Pasning/fodring/vanding – Rode-/beskæftigelsesmateriale – Sygestier – Håndtering af syge/tilskadekomne dyr – Risikovurdering, handlingsplan og optegnelser vedr. halebid – Aflivningsudstyr – Optegnelser over døde dyr Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Følgende er konstateret: – 1 gris ca 40 kg i ‘4 stier’ havde stor brok med sår. Grisen blev aflivet ved tilsynet. – 1 gris ca 70 kg i ‘ ny farestald’ havde stor brok med sår. Grisen blev aflivet ved tilsynet. – 1 gris ca 30 kg i produktionssti havde stor brok uden sår. Grisen blev flyttet til sygesti under tilsynet. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: De 2 grise med sår på brokken aflives. Grisen uden sår på brokken skal flyttes til sygesti. Det indskærpes, at der i sygestier skal være afkølingsfaciliteter og varmekilde, således at dyrenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås.

Følgende er konstateret: Der var ingen varmekilde i de 4 sygestier. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Det får vi ordnet Det indskærpes, at alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

Følgende er konstateret: I ‘ Den gamle løbestald’ manglede rode- og beskæftigelsesmateriale i 3 stier. I ” Farestald på den anden side’ var ser ikke rode- og beskæfigelsesmateriale ved de 210 grise. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Det får vi ordnet Det indskærpes, at inden halekupering foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. De relevante foranstaltninger skal identificeres ved hjælp af en risikovurdering. Den besætningsansvarlige har ansvaret for, at der foretages en risikovurdering, der skal være skriftlig, og som afspejler aktuelle forhold i besætningen.

Følgende er konstateret: Risikovurdering mangler Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Den får jeg fundet/lavet.. Medicin besætninger: Det indskærpes, at receptpligtige lægemidler skal opbevares på det CHR-nummer, de er udleveret eller ordineret.

Følgende er konstateret: Disse receptpligtige lægemidler: Ethacillin opbevares ulovligt, da de opbevares på et andet CHR-nummer, end de er udleveret eller ordineret til. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Det er en fejl ved sorteringen, vi bruger ikke Ethacillin mere, og jeg sender det til destruktion

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.

Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *