Kontrol 2022 – Besætning – 4,850 Svin – Tønder
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-11-721-117616
Dato for kontrol: 29/04/2022
Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning
Antal dyr: 4,850
Årsag til kontrollen: NULL
By: Toftlund / Tønder
Besætningens CHR nummer: 52917
Virksomhedens CVR nummer: 40270418
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Kontrolbesøg i forbindelse med opfølgning på indskærpelser. Tilstede ved kontrollen: Dorte Risum og Caroline Ramvad fra Fødevarestyrelsen samt driftsleder Jens. Besætningsejer Henning er informeret inden kontrollen hvor retssikkerhedsblanket er udleveret og er yderligere kontaktet telefonisk efter kontrollen. Kontrollen var uanmeldt og foregik i tidsrummet fra kl 09.00 til kl 10.10 med efterfølgende kontrolrapport skrivning. Kontrolrapport er sendt til E-boks samme dag.
Dyrevelfærd besætning: Fulgt op på syge og tilskadekomne dyr. Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Følgende er konstateret: 8 søer med skuldersår blev fundet i løbeafdelingen, og havde ikke forebyggende tiltag som fx blød måtte. Dette omhandlede sonumre: 6443, 5456, 4720, 988, 5348, 5410, 5699 og 4484. Nogle af skuldersårene havde fortykkelse samt mindre sår af under 5 cm i diameter. Derudover var der nogle sår som målte tæt på 5 cm, og dermed var tæt på at være svære skuldersår. Dertil blev so nr. 6511 fundet i farestalden svært støttehalt på venstre bagben med et større sår af ældre dato. Soen var behandlet med Borgal mod farefeber d. 18.-20. april. Driftsleder fortæller soen er smertebehandlet i samme periode, dette kan dog ikke findes i medicinregistreringerne. Soen var ikke behandlet yderligere. Soen blev flyttet til sygesti og opstartet behandling med ethacilling og melovem under kontrolbesøget. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: So nr. 6511 er behandlet med smertestillende, men det står ikke noteret i medicinregistreringerne. Medicin besætninger: Fulgt op på manglende dosis i medicinregistreringerne. Det indskærpes, at når der anvendes receptpligtige lægemidler skal der ved behandlingens indledning føres læselige optegnelser, der på forlangende skal kunne forevises og udleveres.
Følgende er konstateret: Der findes ingen optegnelser for smertestillende. Derudover findes der dosis angivelse for andre anvendte lægemidler, men ifølge medicinregistreringerne gives samme dosis til alle søer uanset vægt. Driftleder fortæller at der gives 2 forskellige doser afhængig af om soen er stor eller lille, men dette kan ikke læses ud fra registreringerne. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. Der er optaget foto i forbindelse med kontrollen.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
