Kontrol 2022 – Besætning – 5,130 Svin – Brønderslev
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-10-721-109642
Dato for kontrol: 27/01/2022
Dyreart: Svin / Smågriseopdrætsbesætning
Antal dyr: 5,130
Årsag til kontrollen: Kontrolkampagne
By: Asaa / Brønderslev
Besætningens CHR nummer: 70885
Virksomhedens CVR nummer: 40512969
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
– Kontrolbesøget er foranlediget af Fødevarestyrelsens kampagne om ”Håndtering af syge og tilskadekomne slagtegrise og søer 2021/2022”. Til stede ved kontrollen:driftsleder Daniel A. og embedsdyrlæge Lars Juul. Retssikkerhedsblanket er udleveret ved kontrollens indledning. Kontrolbesøget omfatter: Håndtering af syge og tilskadekomne slagtegrise , indretning og anvendelse af sygestier, og om medicinsk behandling anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning jf. medicinoptegnelserne for dyr i behandling.
Følgende er kontrolleret: Alle slagtegrise , som er i medicinsk behandling på kontroltidspunktet, og alle slagtesvin i sygesti på kontroltidspunktet. Stikprøvevist kontrolleret slagtegrise i stald 7, som er den eneste stald med slagtesvin i denne besætning. –
Dyrevelfærd besætning: – Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Følgende er konstateret: i stald 7 i venstre side var 2 stier med ialt 3 slagtesvin (ca 50-60 kg) i en sygesti med gummimåtte + ca 5-8 andre grise. Disse 3 grise havde navlebrok ca 12-15 cm diameter og alle 3 broksække havde et mindre sår i bunden af broksækken. Sårene var ca 3-7 cm diameter og ret overfladiske. Fotos/video er taget. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: vi skal nok holde mere øje med om der opstår sår på broksækkene. De 2 indskærpelser medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede retssikkerhedsblanket. – – Det indskærpes, at mindst 2/3 af det samlede minimumsareal i sygestier skal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet.
Følgende er konstateret: i den bageste sti til venstre (stald 7) gik 3 slagtesvin (ca 70 kg) i en aflastningssti. De var alle 3 ømbenede i forskellige grader. Den ene havde meget svært ved at rejse sig , men kunne komme op og stod usikkert på begge bagben. Den havde 2 streger på ryggen og optegnelser samt Mikkel (ansvarlig for denne stald) viste at den var behandlet 2 gange med antibiotika , senest i går. Den havde ingen synlige hævelser. Den anden var meget trippende på alle 4 ben og gik kun forsigtigt rundt. Den havde 1 streg men var også behandlet for 2. gang i går. Besætningsansvarlige, Mikkel (+Daniel) havde følgende bemærkninger: vi skal nok sørge for blødt underlag i den sti også – feks gummimåtter. –
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
