Kontrol 2022 – Besætning – 900 Svin – Haderslev
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-11-721-123071
Dato for kontrol: 04/07/2022
Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning
Antal dyr: 900
Årsag til kontrollen: Udpegning – Baseline
By: Sommersted / Haderslev
Besætningens CHR nummer: 51936
Virksomhedens CVR nummer: 45232743
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Fødevarestyrelsen har dags dato foretaget baselinekontrol i besætningen. Til stede ved kontrollen var besætningsejer Kim Weber samt fra Fødevarestyrelsen embedsdyrlæge Louise Djørup-Friis. Alle staldafsnit er set under kontrollen. Kontrollen var uanmeldt. Der er udleveret retssikkerhedsblanket ved kontrollens indledning. Hygiejne: Der er set obligatorisk hygiejnekursusbevis for alle personer, der håndterer svin i besætningen. Ingen anmærkninger. Kontrolleret, om reglerne vedrørende hygiejne er overholdt, herunder Forrum med ren og uren zone, sæbe, sprit og éngangshåndklæder Zoonotisk smittebeskyttelsesplan Skadedyrsbekæmpelse Døde dyr opbevares på en passende opbevaringsfacilitet Ingen anmærkninger. Godkendelse m.v.: Det er kontrolleret, om reglerne vedrørende registrering af besætninger i CHR samt registrering af flytninger af grise til/fra besætningen er overholdt. Ingen anmærkninger.
Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist, om reglerne vedrørende dyrevelfærd er opfyldt, herunder arealkrav, renlighed, temperatur, mulighed for overbrusning, ventilation og luftforhold, belysning, indretning og staldinventar, fodring og vanding, beskæftigelses- og rodemateriale, dokumentation af halebid, risikovurdering for forekomst af halebid samt handlingsplan herfor, indretning af sygestier og håndtering af syge og tilskadekomne dyr, samt aflivningsmetode. Der er vejledt om et blødere underlag til 3 slagtegrise med store brok, som var taget fra til en sti for sig selv. Blødt underlag kan etableres med tilstrækkelig strøelse eller en blød gummimåtte. Hvis underlaget består af strøelse, skal det være et tykt lag. Hvis underlaget består af en måtte, skal den være så eftergivelig, at den giver efter, når man går på den. Bløde måtter kan blive hårde med tiden pga de påvirkninger, gummiet udsættes for. Det indskærpes, at inden halekupering foretages/der opdrættes halekuperede grise , skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. De relevante foranstaltninger skal identificeres ved hjælp af en risikovurdering. Den besætningsansvarlige har ansvaret for, at der foretages en risikovurdering, der skal være skriftlig, og som afspejler aktuelle forhold i besætningen. Risikovurderingen skal indeholde de elementer, der fremgår af Bilag 1 i Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise. Risikovurderingen skal på forlangende kunne forevises.
Følgende er konstateret: Besætningsejer kunne ikke forevise en risikovurdering. Det indskærpes, at besætninger der halekuperer grise eller opdrætter halekuperede grise, på baggrund af risikovurderingen skal udarbejde en handlingsplan for at få rettet op på de forhold, der udgør risici for halebid – alternativt beskrive, hvordan den besætningsansvarlige gradvist vil ophøre med at halekupere grise eller ophøre med at modtage halekuperede grise. Handlingsplanen skal på forlangende kunne forevises.
Følgende er konstateret: Besætningsejer kunne ikke forevise en handlingsplan. Besætningsejer havde følgende bemærkninger: han vil få det lavet med det samme. Der henvises til SEGES’ hjemmeside for yderligere information om risikovurdering og handlingsplan: https://svineproduktion.dk/Aktuelt/Temaer/Halebid_risikovurdering samt Fødevarestyrelsens vejledning herom: https://www.foedevarestyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Dyrevelfaerd%20og%20veterinaermedicin/Vejledninger/Februar%202022%20Vejledning%20om%20risikovurdering%20og%20besk%C3%A6ftigelses-%20og%20rodemateriale.pdf samt Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1742
Indskærpelse medfører to gebyrbelagte opfølgende kontrolbesøg. Indskærpelse kan påklages – se medsendte klagevejledning. Når risikovurderingen og handlingsplan er udfærdiget kan disse evt. sendes til loufr@fvst.dk. Medicin besætninger: Kontrolleret stikprøvevist, om reglerne vedrørende medicinanvendelse og medicinoptegnelser er overholdt. Ingen anmærkninger.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
