Kontrol 2023 – Besætning – 2,000 Svin – Vejen

Kontrol 2023 – Besætning – 2,000 Svin – Vejen

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2023-11-721-157178

Dato for kontrol: 11/08/2023

Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning

Antal dyr: 2,000

Årsag til kontrollen:

By: Vejen / Vejen

Besætningens CHR nummer: 59881

Virksomhedens CVR nummer: 45119343

Sanktion:  (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Endelig kontrolrapport som erstatter tidligere afsendte foreløbige kontrolrapport. Kontrolbesøg i forbindelse med udpegning til risikobaseret kontrol. Kontrollerede følgende: ca 2000 slagtesvin i følge besætningsansvarlige samt CHR. Tilstede ved kontrollen: Driftsleder Åge Wilfang samt Emma Lauritsen og Anja Vesterholm fra Fødevarestyrelsen. Kontrollen var uanmeldt og foregik i tidsrummet fra kl 08.55-11.45. Kontrolrapporten er skrevet efterfølgende og sendt til E-boks d. 16-08-2023. Endelig kontrolrapport er sendt til E-boks d. 25-08-2023. Hygiejne: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende hygiejne er overholdt. Det indskærpes at al personaleadgang til og fra besætningen skal ske via et forrum. Forrummet skal være udstyret med følgende faciliteter: *Bad med koldt og varmt vand *badesæbe, shampoo og rene badehåndklæder • Håndvask med koldt og varmt vand • Håndsæbe • Hånddesinfektionsmiddel • Engangshåndklæder • Rent tøj eller uigennemsigtigt overtrækstøj med hætte der kun anvendes i besætningen • Gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres og desinficeres (evt. engangsstøvleovertræk) til anvendelse i besætningen • Faciliteter til vask og desinfektion af fodtøj og evt. udstyr. *Engangsmasker (minimum P2), som skal tilbydes personer der hyppigt kommer kortvarigt i besætningen.

Følgende er konstateret: Der mangler varmt vand til håndvask samt engangsmasker. Du havde følgende bemærkninger: Masker er brugt op. Det indskærpes, at den ansvarlige for besætningen efter rådgivning fra besætningsdyrlægen skal udarbejde en zoonotisk smittebeskyttelsesplan, som særligt har til formål at modvirke smittespredning fra besætningen. Mindst en gang årligt skal besætningsdyrlægens rådgivniningsbesøg omfatte gennemgang, og om nødvendigt revision, af den zoonotiske smittebeskyttelsesplan.

Følgende er konstateret: Der mangler procedurer for bad samt udlevering af engangsmasker til personer der hyppigt kommer kortvarigt i besætningen. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Godkendelse m.v.: Kontrolleret om reglerne vedrørende registrering af besætninger i CHR er overholdt. Ingen anmærkninger.

Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende dyrevelfærd er overholdt. Der er vejledt om at der altid skal være en sygestiplads klar til brug. Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Følgende er konstateret: Ventil 30: en gris på ca 30 kg med hjernebetændelse samt hævelse på højre forben opstaldet i aflastningssti. Ventil 14 V: 3 grise på ca 50 kg med halebid opstaldet i almindelig sti ikke opstaldet i sygesti. Den ene havde en nekrotiseret halespids, den anden var varm omkring haleroden som tegn på inflammation. Ventil 14 H: 3 grise på 50 kg. Opstaldet i almindelig slagtesvinesti. Gris 1 halebidt havde svært ved at rejse sig og var halt på begge bagben. Gris 2 Halebidt med nekrotiseret halespids, halt og hævelse omkring haserne på begge bagben. Gris 3 halebidt. Ventil 36 V: 1 gris på ca 10 kg i almindelig sti, halebidt. Ventil 40 V: 1 mindre gris i almindelig sti, halebidt og halt med hævelse omkring haserne på begge bagben. Alle grisene skulle have været opstaldet i sygesti, alternativt aflivet. En del af grisene blev aflivet i forbindelse med kontrollen. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Medicin besætninger: Det indskærpes at receptpligtige lægemidler skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.

Følgende er konstateret: Slagtesvin med halebid behandles med Penovet som ikke er ordineret halebid. Besætningen oplyser at de af besætningsdyrlægen er vejledt om at behandlingen af halebid også dækkes af anvisningen til ledbetændelse. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Indskærpelser medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontroller.

Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede samt fremsendte retssikkerhedsblanket. Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende medicinanvendelse er overholdt. Der er taget fotos og video i forbindelse med kontrollen.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *