Kontrol 2023 – Besætning – 21 Svin – Vesthimmerlands
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2023-10-721-148113
Dato for kontrol: 26/04/2023
Dyreart: Svin / Kødkvægsbesætning
Antal dyr: 21
Årsag til kontrollen:
By: Aars / Vesthimmerlands
Besætningens CHR nummer: 33762
Virksomhedens CVR nummer: 37321001
Sanktion: (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
– Uanmeldt (basis-)tilsyn i svinebesætning. Til stede: besætningsansvarlig Jørgen Jakobsen og FVST kontrollanterne Cecilie J og Lars J. Stalden består af flere sektioner med pt ca 1000 slagtesvin og de er stikprøvevist tilset. – Hygiejne: – Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende hygiejne er overholdt. Ingen anmærkninger. – Omsætning: – Vejledt om at svineflytninger skal indberettes til CHR senest 7 dage efter hændelsen er sket, og at besætningsregistret skal være ajourført inden for 3 dage. Ingen anmærkninger. – Godkendelse m.v.: – Kontrolleret at ejendommens registreringspligtige besætning er registreret i CHR og med det korrekte antal grise. Besætningen var tom i flere mdr (siden nov 2022) og er ved at starte op igen nu. Ingen bemærkninger. – Smittebeskyttelse: – Set besætningens smittebeskyttelsesplan. Ingen anmærkninger. –
Dyrevelfærd besætning: – Det indskærpes, at alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.
Følgende er konstateret: i slagtesvinestald 1 fandtes foderautomater der virkede som rodemateriale (skulle manipuleres med for at få tildelt foder) men der var ikke ret meget synligt beskæftigelsesmateriale. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: det kan jeg godt se, jeg plejer at give et stort læs snittet halm hver 2. dag – men det er ikke tilstrækkeligt her. Det vil jeg følge op på. – Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Følgende er konstateret: i klimastald 1, sti 4, fandtes en gris (cirka 30 kg). Der var halt venstre bag, den havde hævet kode og sår udvendig og var ikke behandlet medicinsk. Den burde have været i sygesti med blødt leje og behandlet medicinsk. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: det følger jeg op på. – Det indskærpes, at der kun må halekuperes, hvis der er skriftlig dokumentation for, at der er sket skader på haler (halebid). Den skriftlige dokumentation skal indeholde oplysninger om 1) hvornår halebid er forekommet, 2) andelen af grise eller stier, hvor der er konstateret halebid og 3) alvoren af skader på haler som følge af halebidning.
Følgende er konstateret: der var ingen dokumentation over halebidte grise. Det seneste bevis er et foto fra 2020. Der var ved tilsynet dd cirka 15 halebidte grise i stalden. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: det følger jeg op på i næste uge med dyrlægen. – Det indskærpes, at besætninger der halekuperer grise eller opdrætter halekuperede grise skal foretage en risikovurdering der afspejler de aktuelle forhold i besætningen. På baggrund af risikovurderingen skal der udarbejdes en handlingsplan, for at få rettet op på de forhold der udgør risici for halebid. Hvis der ikke konstateres forhold (staldforhold eller driftsledelsessystemer), der nødvendiggør halekupering, skal handlingsplanen beskrive, hvordan besætningen gradvist vil ophøre med at halekupere henholdsvis modtage grise, der ikke er halekuperede. Risikovurdering og handlingsplan skal på forlangende kunne forevises.
Følgende er konstateret: Der var ingen handlingsplan. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: jeg følger op på det i næste uge med min dyrlæge. De 4 indskærpelser medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontroller.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. – Vejledt om at grise med blodøre skal isoleres i sygesti, mens øret er i den akutte fase. Fandt 1 gris i produktionssti med ældre blodøre der var på vej ind i blomkålsøre-stadie. Ingen anmærkninger. – Vejledt om at der ikke må være defekter, udstyr og inventar i stierne, der gør at grisene kan komme til skade. Set større åbninger i spaltegulvet langs boksvæg, hvor de kunne få benene ned imellem. Ikke set nogle halte grise eller grise med sår på benene. Ingen anmærkninger. – Medicin besætninger: – Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende medicinanvendelse er overholdt. Ingen anmærkninger. –
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
