Kontrol 2024 – Besætning – 37 Fasaner – Vordingborg

Kontrol 2024 – Besætning – 37 Fasaner – Vordingborg

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2024-12-721-184273

Dato for kontrol: 24/05/2024

Dyreart: Fasaner / Andet fjerkræ/andre fugle (hobby)

Antal dyr: 37

Årsag til kontrollen:

By: Præstø / Vordingborg

Besætningens CHR nummer: 19918

Virksomhedens CVR nummer: 13534055

Sanktion: Sanktion (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Endelig kontrolrapport, som erstatter den foreløbige kontrolrapport udleveret den 24. maj 2024. Basis stikprøvekontrol med fjervildt i 2024, med fokus på dyrevelfærd, medicin, godkendelser, omsætning, hygiejne og smittebeskyttelse. Tilstede ved kontrollen: Besætningsejer Carsten Pedersen og dyrlæge Trine Vestergaard fra Fødevarestyrelsen. Besætningen består af ca. 200 indfangne fasaner. Æggene fra de indfangne høner, udruges på ejendommen og de daggamle kyllinger opdrættes på adressen Dyrlevvej 24, Præstø, ca. 7000 kyllinger. Der sælges 6-ugers kyllinger og udsættes på egne jorde. Hygiejne: Kontrolleret opbevaring af døde dyr. Ingen anmærkninger. Omsætning: Stikprøvevist kontrolleret optegnelser over salg, køb og flytning af dyr til og fra besætningen, samt optegnelser over udsatte dyr. Der er set fortegnelser over salg af 6 ugers fasaner for 2023, over antallet af fasankyllinger sat ind i opdrættet. Efter kontrollen indsendte Carsten Pedersen, fortegnelser over udsatte fugle i 2023. Ingen anmærkninger. Godkendelse m.v.: Kontrolleret om besætningen er korrekt registreret i CHR. Du indskærpes, at når der holdes fasaner under hegn, skal disse være registreret på den adresse de holdes.

Følgende er konstateret: Indfangne høner og haner, går i skovareal tilknyttet adresse Bøgebjergvej 12, Præstø. Denne adresse har tidligere haft CHR 19918, som nu står med adressen Dyrlevvej 24, Præstø. På adressen Dyrlevvej 24, Præstø har Carsten Pedersen opdræt af fasankyllinger. Carsten havde følgende bemærkninger: Han troede registreringerne var i orden. Smittebeskyttelse: Kontrolleret om forældredyr, som holdes til efterfølgende sæson, er korrekt vaccineret mod Newcastle Disease. Besætningen holder ingen forældredyr til efterfølgende sæson og der er derfor ikke krav om vaccination mod Newcasle Disease. Ingen anmærkninger. Kontrolleret om Fødevarestyrelsen er blevet underrettet, hvis der er dokumenteret uforklarlige stigninger i dødeligheden, fald i foder- eller vandindtag eller fald i ægproduktionen (Tidlig varsling for Fugleinfluenza). Ingen anmærkninger.

Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist at opdrætshuse, forgårde og volierer lever op til de dyrevelfærdsmæssige krav. På kontroltidspunktet er der indsat kyllinger i to huse. De er mellem 2 og 4 dage gamle. Der indsættes ca. 350 fasankyllinger i hver flok. Du vejledes om, at der ikke må opdrættes fasankyllinger i flokke på mere end 350 fugle per hus. Der er set siddepinde i forgård og løbegård, samt overdækning i løbegården. I løbegårdene er der kraftigt bevoksning. Der er adgang til foder og vand. Fasanerne har god fjerdækning. Ved kontrollen blev løbegårdene med de indfangne høner og haner stikprøvevist kontrolleret. Ingen anmærkninger. Under kontrollen blev der vejledt om, at ved fasankyllinger på 3-9 uger, må der højst være 3,5 fugl/m2, hvilket svarer til at 350 fugle i den aldersgrupper skal have 100 m2 tilrådighed i løbegården. Følgende blev konstateret: Løbegårdene i hvert hus er 64 m2, hvilket svarer til at antallet af fasankyllinger i alderen 3-9 uger max må være 224. Du indskærpes, at der skal føres daglige optegnelser over antallet af døde dyr der konstateres ved hvert tilsyn. Følgende er konstateres: Optegnelserne over konstaterede døde dyr føres samlet for hvert hold. Carsten havde følgende bemærkninger: Han var ikke klar over, at der var krav om daglig optegnelser, da han synes den anden måde giver bedre overblik over hvor mange fugle der er tilbage. Medicin besætninger: Kontrolleret stikprøvevist opbevaringen af medicin og at medicinoptegnelser lever op til gældende krav, samt om anvisningssedler fra dyrlægen gemmes. Der er set anvisningssedler fra perioden 2020-2023. Der opbevares ikke medicin i besætningen. Under kontrollen blev der drøftet at medicin kun må opbevares indenfor den periode, som dyrlægen har ordineret behandlingen til. Ingen anmærkninger. Kontrolleret medicinoptegnelser for 2023. Det indskærpes, at ved registrering af behandling med lægemidler til dyr, skal registreringerne indeholde følgende oplysninger: -dato for første indgivelse af lægemidlet til dyrene -lægemidlets navn -den indgivne mængde af lægemidlet -identifikation af det/de behandlede dyr eller grupper af dyr Derudover skal nedenstående oplysninger kunne fremvises: -leverandørens navn eller firmanavn og faste adresse eller registrerede forretningssted -dokumentation for erhvervelsen af de lægemidler, de anvender -den ordinerende dyrlæges navn og kontaktoplysninger, hvis det er relevant -tilbageholdelsestid — også hvis en sådan tid er nul -behandlingens varighed. Optegnelserne skal være tilgængelige for kontrolmyndigheden med henblik på kontrol i mindst 5 år.

Følgende er konstateret: Optegnelserne føres i en dagskalender. Her noteres lægemidlets navn og hvilket hold der er behandlet, samt behandlingens startdato. Carsten havde følgende bemærkninger: Han var ikke klar over at der var krav om flere oplysninger. Indskærpelserne medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelserne. Se separat klagevejledning.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *