Kontrol 2024 – Besætning – 6,280 Svin – Assens

Kontrol 2024 – Besætning – 6,280 Svin – Assens

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2024-12-721-189439

Dato for kontrol: 29/07/2024

Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning

Antal dyr: 6,280

Årsag til kontrollen:

By: Ebberup / Assens

Besætningens CHR nummer: 20432

Virksomhedens CVR nummer: 34025002

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Kontrolbesøg i forbindelse med stikeprøvebaseret basiskontrol 2024. Kontrollerede følgende: hygiejne, smittebeskyttelse, godkendelser, dyrevelfærd, medicin. Stikprøvevist gennemgået alle afsnit af besætningen. Tilstede ved kontrollen: driftleder Nadia Breinholt og embedsdyrlæge Diana Vejgaard Tofte. Hygiejne: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende hygiejne er overholdt. Alle medarbejdere har obligatorisk hygiejnebevis. Ingen anmærkninger. Godkendelse m.v.: Kontrolleret om reglerne vedrørende registrering af besætninger i CHR er overholdt. Ingen anmærkninger. Smittebeskyttelse: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende smittebeskyttelsesplaner er overholdt. Ingen anmærkninger.

Dyrevelfærd besætning: Det indskærpes, at der kun må halekuperes, hvis der er skriftlig dokumentation for, at der er sket skader på haler (halebid). Den skriftlige dokumentation skal indeholde oplysninger om 1) hvornår halebid er forekommet, 2) andelen af grise eller stier, hvor der er konstateret halebid og 3) alvoren af skader på haler som følge af halebidning.

Følgende er konstateret: Der havde været udbrud af halebid hos nogle af deres polte og disse var håndteret korrekt, men der var ikke dokumentation for skaderne. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Driftleder Nadia var ikke klar over at de skulle dokumenteres, men vil få det gjort fremadrettet.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. Det indskærpes, at hvis modtagerbesætningen ønsker at modtage halekuperede grise, skal modtagerbesætningen over for afsenderbesætningen skriftlig dokumentere, at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise. Når halekuperede grise afsættes, skal afsenderbesætningen have skriftlig dokumentation fra modtagerbesætningen for, at det er nødvendigt at halekupere grise af hensyn til forholdene i modtagerbesætningen.

Følgende er konstateret: Der foreligger ikke dokument vedrørende køb af halekuperede grise for nogle af de 4 aftager besætninger som de sender til. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Driftleder Nadia var ikke klar over, at de skulle have det liggende, men ved kontakt til SPF ville de få indhentet dokumentation med det samme.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. Det indskærpes, at besætninger der halekuperer grise eller opdrætter halekuperede grise skal lave en risikovurdering og der på baggrund af risikovurdering skal udarbejdes en handlingsplan. Den besætningsansvarlige har ansvaret for, at der foretages en risikovurdering, der skal være skriftlig, og som afspejler aktuelle forhold i besætningen. Risikovurderingen skal indeholde de elementer, der fremgår af bilag 1, nr. 2, litra a eller b i bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise

Følgende er kontrolleret: Der lå ikke nogen risikovurdering og handlingsplan for CHR 20432, Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: driftleder Nadia var ikke klar over at den skulle forelægge. De vil straks få rettet op på forholdet.

Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. Medicin besætninger: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende medicinanvendelse er overholdt. Der bruges pt ikke noget smertestillende medicin i klimastalden, der er ikke anvist eller ordineret loxicom til klimagrise og besætningen følger derfor dyrlægens anvisninger. Ingen anmærkninger.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *