Kontrol 2025 – Besætning – 1,990 Svin – Vejen
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-183336
Dato for kontrol: 04/11/2025
Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning
Antal dyr: 1,990
Årsag til kontrollen: Stikprøvebaseret basiskontrol – Veterinær
By: Rødding / Vejen
Besætningens CHR nummer: 95147
Virksomhedens CVR nummer: 42852015
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Kontrolbesøg i forbindelse med udpegning til fuld kontrol. Kontrollerede følgende: Alle staldafsnit. Der er udført kontrol af dyrevelfærd, medicin, godkendelser og hygiejne i besætningen. Til stede under kontrollen var driftsleder Roman Ogorodnik, medarbejder Camelia, ejer Troels Wind samt fra Fødevarestyrelsen embedsdyrlæge Daria Patache. Kontrollen fandt sted i tidsrummet kl. 10:10-13:10 med efterfølgende udarbejdelse af kontrolrapport. Der er optaget fotodokumentation. Retssikkerhedsblanket er udleveret i forbindelse med kontrollen. Kontrolrapporten er sendt til virksomhedens e-boks. Hygiejne: Kontrolleret forhold vedr. besætningens hygiejne og smittebeskyttelse, herunder MRSA-hygiejnekursusbeviser, indretning og anvendelse af forrum med ren/uren zone og adgang til bad samt håndtering, registrering og opbevaring af døde dyr. Der er vejledt om: – at den zoonotiske smittebeskyttelsesplan skal opdateres – engangsmasker (minimum P2), som skal tilbydes personer, der hyppigt kommer kortvarigt i besætningen Ingen anmærkninger. Godkendelse m.v.: Stikprøvevist kontrolleret godkendelser, herunder opdatering af oplysninger i CHR og registrering af flytninger af grise til/fra besætningen. Ingen anmærkninger.
Dyrevelfærd besætning: Stikprøvevist kontrolleret om reglerne vedrørende dyrevelfærd er overholdt, herunder arealkrav, renlighed, temperatur, mulighed for overbrusning(aktivering af overbrusningen er demonstreret), ventilation og luftforhold (herunder udformning af alarmsystem), belysning, indretning og staldinventar, fodring og vanding, beskæftigelses- og rodemateriale, risikovurdering samt handlingsplan i forbindelse med ophør af halekupering, dokumentation fra modtagerbesætning, indretning og anvendelse af sygestier, samt registrering af døde dyr. Ingen anmærkninger. Proceduren for halekupering Det indskærpes, at halekupering uden bedøvelse skal ske inden for dyrets 2.–4. levedøgn, og maksimalt halvdelen af halen må kuperes.
Følgende er konstateret: Der er fundet to hold pattegrise, født den 30.10. og 29.10., hvor halen var kuperet på dagens dato, d. 04.11.2025, i deres femte og sjette levedøgn. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Besætningsansvarlige oplyser, at de vil genopfriske procedurerne med medarbejderne.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. Der er vejledt om, at pattegrisene fra so nr. 5163, som er født den 30/10, ikke længere skal halekuperes. Håndtering af syge og tilskadekomne søer – farestald Det indskærpes, at alle grise, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis en gris ikke kommer sig hurtigt efter denne behandling, skal den enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Grise, som er syge eller tilskadekomne, skal om nødvendigt opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier.
Følgende er konstateret: Ved gennemgang af dyr i farestald blev der fundet tre søer sammen med deres pattegrise. Søerne henvises til opstaldning i sygestier. – so nr. 5561 med en stor klovbyld og pus, der kom ud fra et lille sår ved infektionsstedet, på højre bagben. Soen har været behandlet mod klovbyld med Clamoxyl den 28., 29. og 30. oktober samt sårspray. – so nr. 5566 med klovbyld og et åbent sår på venstre bagben. Soen har været behandlet mod klovbyld med Clamoxyl den 14., 15. og 16. oktober og forsøgt afhjulpet med en bandage på såret samt sårspray. – so nr. 4993 med klovbyld og halthed på venstre bagben. Soen har været behandlet mod klovbyld med Clamoxyl den 27., 28. og 29. /10 samt sårspray. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. Der er yderligere vejledt om videre håndtering af to søer med skuldersår på næsten 5 cm, opstaldet i sygesti. Efter drøftelse om prognosen, valgte driftslederen at aflive dem efter slutning af kontrollen. Medicin besætninger: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende medicinanvendelse er overholdt, heriblandt om medicinen anvendes efter dyrlægens anvisning samt opbevares og registreres korrekt. Der er fremvist kursusbeviser (medicinhåndteringskursus og kursus i lokalbedøvelse) for de relevante medarbejdere. Ingen anmærkninger.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
