Kontrol 2025 – Besætning – 2,125 Svin – Thisted
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-66707
Dato for kontrol: 22/04/2025
Dyreart: Svin /
Antal dyr: 2,125
Årsag til kontrollen: Udpegning – Kontrol kun dyrevelfærd
By: Thisted / Thisted
Besætningens CHR nummer: 63252
Virksomhedens CVR nummer: 17638297
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Kontrolbesøg i forbindelse med velfærdskontrol i svinebesætninger 2025. Kontrollerede følgende: Ca. 300 søer, ca 25 slagtesvin over 30 kg og ca 1800 smågrise i separat klimastald Tilstede ved kontrollen: Besætningsejer Morten og fra Fødevarestyrelsen Kirsten Steensgaard. Fødevarestyrelsens information om retssikkerhed er udleveret inden kontrollen. Hygiejne: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende hygiejne er overholdt. Ingen anmærkninger.
Dyrevelfærd besætning: Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Følgende er konstateret: I klimastalden stald 4 4. sti til venstre var en gris med et stort brok > 15 cm, på undersiden af udposningen var et mindre sår med tør sårskorpe. Grisen skulle være flyttet til sygesti eller aflivet på et tidligere tidspunkt. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Den afliver jeg efter kontrollen Vejledning til velfærdskontrol i grisebesætninger Store brok: Grise med brok kan være udsat for stifællers bid, tråd, puf og stød, ligesom der er stor risiko for sårdannelse på broksækken. Såfremt det vurderes, at et stort brok hos en gris ikke er af en sådan karakter, at dyret skal aflives/slagtes straks, er det Fødevarestyrelsens vurdering, at dyret skal anbringes i en sygesti, jf. afsnit 5.3.2 om sygestier. Om underlag se dog også afsnittet om sygestier. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et stort brok. Broksækkens størrelse bør vurderes i forhold til grisens størrelse. Som en retningslinje er det Fødevarestyrelsens vurdering, at: • broksække større end ca. 6 – 10 cm hos smågrise med en legemsvægt på ca. 15 – 35 kg er store brok • broksække større end 15 cm for slagtegrise i den sidste del af opfedningsperioden er store brok. Retningslinjerne er i overensstemmelse med Det Veterinære Sundhedsråds udtalelser Kontrolleret stikprøvevist om øvrige regler vedrørende dyrevelfærd er overholdt. Ingen anmærkninger. Medicin besætninger: Det indskærpes, at receptpligtige lægemidler skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.
Følgende er konstateret: Det er konstateret, at du ikke følger dyrlægens anvisning, idet der er behandlet i 2 dage med DOXX-sol, dyrlægens anvisning er 3 dage, penovet er brugt til behandling i 1 dag, herfor er dyrlægens anvisning 3 dage. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Jeg er ærgerlig over at min tidligere medarbejder ikke har fulgt dyrlægens anvisning, og jeg vil sørge for at min nye medarbejder bliver grundig oplært
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se separat klagevejledning. Veterinærlægemiddelforordningen artikel 108, stk. 1: Ejere af dyr bestemt til fødevareproduktion, eller hvis dyrene ikke holdes af ejerne, de personer, der er ansvarlige for dyrene, registrerer, hvilke lægemidler de anvender, og opbevarer en kopi af dyrlægerecepten, hvis det er relevant. Artikel 108, stk. 2: De i stk. 1 omhandlede registreringer omfatter: a) dato for første indgivelse af lægemidlet til dyrene, b) lægemidlets navn, c) den indgivne mængde af lægemidlet, d) leverandørens navn eller firmanavn og faste adresse eller registrerede forretningssted, e) dokumentation for erhvervelsen af de lægemidler, de anvender, f) identifikation af det/de behandlede dyr eller grupper af dyr, g) den ordinerende dyrlæges navn og kontaktoplysninger, hvis det er relevant, h) tilbageholdelsestid – også hvis en sådan tid er nul, i) behandlingens varighed.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
