Kontrol 2025 – Besætning – 3,650 Svin – Favrskov
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-140014
Dato for kontrol: 27/08/2025
Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning
Antal dyr: 3,650
Årsag til kontrollen: Udpegning – Baseline
By: Hadsten / Favrskov
Besætningens CHR nummer: 109588
Virksomhedens CVR nummer: 45591670
Sanktion: 2 (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Kontrolbesøg i forbindelse med stikprøvebaseret basiskontrol. Kontrolleret følgende: ca. 2450 søer med tilhørende pattegrise, samt polte. Tilstede ved kontrollen var driftsleder Kasper samt fra Fødevarestyrelsen Sylvia Vestergaard og Maria Laursen. Retssikkerhedsblanket udleveret ved kontrollens indledning. Hygiejne: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende hygiejne er overholdt. Ingen anmærkninger. Godkendelse m.v.: Kontrolleret om reglerne vedrørende registrering af besætninger i CHR er overholdt. Ingen anmærkninger. Smittebeskyttelse: Kontrolleret om reglerne vedrørende smittebeskyttelsesplaner er overholdt. OPBEVARING AF DØDE DYR Det indskærpes, at døde produktionsdyr skal opbevares på en opbevaringsfacilitet indtil afhentning. Indtil afhentning skal døde produktionsdyr opbevares på en måde, der sikrer dem mod ådselædende dyr og under sådanne forhold at opbevaringen ikke udgør risiko for smittespredning
Følgende er konstateret: Uden for staldbygningen ses 3 døde søer liggende på jorden. Det oplyses at to af søerne blev aflivet i går og en blev aflivet i dag. Søerne er ikke opbevaret på opbevaringspladsen og er ikke tildækket. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger.
Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende dyrevelfærd er overholdt. HÅNDTERING AF SYGE OG TILSKADEKOMNE GRISE Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt. Dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe. Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt, herunder at de huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov.
Følgende er konstateret: I polteafdeling: 2 polte findes med halebid af alvorsgrad 2. Poltene går i en almindelig sti med 6 øvrige stifæller. 1 polt findes med halebid af alvorsgrad 2. Grisen findes liggende, vil nødigt rejse sig og ses alment påvirket. Polten går i en almindelig sti med 7 øvrige halebidte polte (disse 7 polte var i bedring). De 3 polte var ikke opstaldet i en sygesti med blødt leje og var ikke i medicinsk behandling. I drægtighedsstald: So 6328 ses med lange klove. Ved gang ses soen med en unaturlig gang ved at løfte bagbenene højt ved hvert skridt som følge af de lange klove. Soen gik i stien med udsættersøer. So 7356 ses med lange klove. Ved gang ses soen med en unaturlig gang ved at løfte bagbenene højt ved hvert skridt som følge af de lange klove. Det ses af soen snubler over de lange klove. Soen gik i stien med udsættersøer. So 8351 ses liggende i stien og vil nødigt rejse sig. Da hun kommer op at stå ses hun gangbesværet på flere ben og foretrækker at bevæge sig frem på forknæene. Soen fremstår alment påvirket. Soen er ikke i medicinsk behandling. Soen gik i stien med udsættersøer. So 5645 ses halt med en hævelse på højre bagben. Soen har været i behandling d. 22.-24/8. Soen gik i en almindelig drægtighedssti. Det vurderes at soen skulle være opstaldet i en sygesti. So 4031 opstaldet i en sygesti ses med et hævet højre bagben. Soen ses liggende i stien og vil nødigt rejse sig. Soen ses smertepåvirket og vil ikke tage støtte på benet da hun rejser sig. Der løbet væske ud fra hævelsen da soen rejser sig. Soen er blevet behandlet d. 13/8 (14 dage siden) og har ikke været smertebehandlet siden. Det vurderes at der skulle være taget stilling til soen på et tidligere tidspunkt. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger.
NATURLIG LIGGEADFÆRD Det indskærpes, at produktionssystemerne skal være indrettet, så hver gris kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.
Følgende er konstateret: Vedr. so 5214, 5690, 6274, 6891, 4813, 5148. I løbestalden findes ovenstående 6 søer for store til at kunne udføre naturlig liggeadfærd i boksene. Søerne ses liggende tæt op mod inventarets sider og med benene trukket helt op under bugen og mod inventaret. Yderligere ses so 5148 liggende i første boks i en række. Soen er stor og ligger som beskrevet ovenfor. Lågen bag soen ses fastspændt ind på soens lår således at soen kun kan ligge i denne position. Yderligere har soen et sår på indersiden af venstre bagben som følge af skader fra lågen til afsnittet, sandsynligvis fordi hun ikke kan ligge anderledes. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. OPTEGNELSER OVER HALEBID Det indskærpes, at der kun må halekuperes, hvis der er skriftlig dokumentation for, at der er sket skader på haler (halebid). Den skriftlige dokumentation skal indeholde oplysninger om 1) hvornår halebid er forekommet 2) andelen af grise eller stier, hvor der er konstateret halebid 3) alvoren af skader på haler som følge af halebidning (alvorsgrad 1 eller 2)
Følgende er konstateret: Der bliver ikke ført optegnelser over halebidte grise. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. RISIKOVURDERING OG HANDLINGSPLAN Det indskærpes, at besætninger der halekuperer grise eller opdrætter halekuperede grise skal foretage en risikovurdering der afspejler de aktuelle forhold i besætningen. På baggrund af risikovurderingen skal der udarbejdes en handlingsplan, for at få rettet op på de forhold der udgør risici for halebid. Hvis der ikke konstateres forhold (staldforhold eller driftsledelsessystemer), der nødvendiggør halekupering, skal det fremgå af handlingsplanen, hvordan og hvornår, inden for en rimelig frist, det gradvise ophør med halekupering skal iværksættes, og i en modtagerbesætning skal det fremgå af handlingsplanen, hvordan og hvornår modtagelsen af grise med hele haler iværksættes. Risikovurdering og handlingsplan skal være skriftlig, og skal på forlangende kunne forevises.
Følgende er konstateret: Der kunne ikke fremvises en handlingsplan. Alle pattegrise i besætningen halekuperes. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. BLØDT LEJE I SYGESTIER Ved kontrol af sygestier blev det konstateret at ikke alle sygestier var indrettet med blødt underlag. Der vejledes om at alle stier der benyttes som sygestier, skal være indrettet med blødt leje således at grisen ikke er i direkte kontakt med gulvet. Medicin besætninger: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende medicinanvendelse er overholdt. Indskærpelse(r) medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se klagevejledning i udleveret/fremsendte retssikkerhedsdokument. Der er optaget foto- og videodokumentation under kontrolbesøget.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
