Kontrol 2025 – Besætning – 4,400 Svin – Hjørring

Kontrol 2025 – Besætning – 4,400 Svin – Hjørring

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-130736

Dato for kontrol: 13/08/2025

Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning

Antal dyr: 4,400

Årsag til kontrollen: Udpegning – Baseline

By: Tårs / Hjørring

Besætningens CHR nummer: 37262

Virksomhedens CVR nummer: 11913091

Sanktion: 2 (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

Kontrolbesøg i forbindelse med stikprøvebaseret basiskontrol. Kontrolleret følgende: ca. 2200 slagtesvin. Tilstede ved kontrollen var ejer Gunnar Laden samt fra Fødevarestyrelsen Sylvia Vestergaard. Retssikkerhedsblanket udleveret ved kontrollens indledning. Hygiejne: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende hygiejne er overholdt. Ingen anmærkninger. Godkendelse m.v.: Kontrolleret om reglerne vedrørende registrering af besætninger i CHR er overholdt. Ingen anmærkninger. Smittebeskyttelse: Kontrolleret om reglerne vedrørende smittebeskyttelsesplaner er overholdt. Ingen anmærkninger.

Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende dyrevelfærd er overholdt. SYGE OG TILSKADEKOMNE GRISE Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Følgende er konstateret: – På drivgangene gik der flere grise som var halebidte af alvorsgrad 2. Der fandtes ingen blødt underlag og det kan ikke dokumenteres hvorvidt grisene har fået smertestillende. Ejer oplyser at grisene går på drivgangen da der ikke er flere ledige stier. – På en drivgang gik en gris som var kraftigt støttehalt og der ses en klovbyld. Grisen har været i behandling, men er ikke opstaldet i en korrekt indrettet sygesti. På drivgangen gik der ydereligere flere grise som var halebidte, samt raske grise. – I en sygesti gik en gris med endetarmsprolaps. Der kan ikke dokumenteres hvorvidt grisen er i smertebehandling. Jf. dyrlægens anvisning skal smertestillende anvendes ved endetarmsprolaps. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Virksomheden havde ingen bemærkninger. RISIKOVURDERING OG HANDLINGSPLAN Besætninger der halekuperer grise eller opdrætter halekuperede grise skal foretage en risikovurdering der afspejler de aktuelle forhold i besætningen. På baggrund af risikovurderingen skal der udarbejdes en handlingsplan, for at få rettet op på de forhold der udgør risici for halebid. Hvis der ikke konstateres forhold (staldforhold eller driftsledelsessystemer), der nødvendiggør halekupering, skal det fremgå af handlingsplanen, hvordan og hvornår, inden for en rimelig frist, det gradvise ophør med halekupering skal iværksættes, og i en modtagerbesætning skal det fremgå af handlingsplanen, hvordan og hvornår modtagelsen af grise med hele haler iværksættes. Risikovurdering og handlingsplan skal være skriftlig, og skal på forlangende kunne forevises.

Følgende er konstateret: Der kunne ikke fremvises en ajourført risikokvurdering som afspejler de aktuelle forhold i besætningen. Der forefindes ikke en handlingsplan for hvordan man vil introducere grise med hele haler. Der findes ingen grise med hele haler i besætningen på kontroltidspunktet. Der vejledes om at udføre en ny risikovurdering med tilhørende handlingsplan jf. beskrivelsen ovenfor, samt at holde den ajourført således at den afspejler de aktuelle forhold i besætningen. Medicin besætninger: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende medicinanvendelse er overholdt. OPTEGNELSER OVER MEDICINSK BEHANDLING Det indskærpes at, de personer, der er ansvarlige for dyrene, registrerer, hvilke lægemidler de anvender, og opbevarer en kopi af dyrlægerecepten, herunder registreringer om -dato for første indgivelse af lægemidlet til dyrene -lægemidlets navn -den indgivne mængde af lægemidlet -leverandørens navn eller firmanavn og faste adresse eller registrerede forretningssted -dokumentation for erhvervelsen af de lægemidler, de anvender -identifikation af det/de behandlede dyr eller grupper af dyr -den ordinerende dyrlæges navn og kontaktoplysninger, hvis det er relevant -tilbageholdelsestid — også hvis en sådan tid er nul -behandlingens varighed. Optegnelserne skal være tilgængelige for kontrolmyndigheden med henblik på kontrol i mindst 5 år.

Følgende er konstateret: Det føres ikke optegnelser over behandling med metacam (smertestillende). Vedr. optegnelser for behandlinger med Penovet er det uklart hvilke grise der er i behandling samt hvor mange grise der er i behandling. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Det finder vi en ny procedure for og får en snak med dyrlægen. Indskærpelse(r) medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se klagevejledning i udleveret/fremsendte retssikkerhedsdokument.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *