Kontrol 2025 – Besætning – 48 Kvæg – Randers
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-192291
Dato for kontrol: 18/11/2025
Dyreart: Kvæg / Kødkvægsbesætning
Antal dyr: 48
Årsag til kontrollen: Stikprøvebaseret basiskontrol – Veterinær
By: Gjerlev J / Randers
Besætningens CHR nummer: 83446
Virksomhedens CVR nummer:
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Dette er den endelige kontrolrapport. Uanmeldt dyrevelfærdskontrol i kødkvægbesætning. Alle stald afsnit er gennemgået stikprøvevis. Besætning består af i alt 50 kreaturer hvor 14 er under 6 mdr. Ingen Sundhedsrådgivningsaftale. Tilstede ved kontrollen var besætningsejer Gert og to tilsynsførende fra fødevarestyrelsen.
Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist håndtering af syge og tilskadekomne kreaturer i besætningen. Det indskærpes, at alle kreaturer, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et kreatur ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal kreaturet enten aflives straks, eller en dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt. Syge eller tilskadekomne kreaturer skal om fornødent isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Følgende er konstateret: Kalv med CKR. nr 375 var på kontrol dagen nedstemt, lå og stod med hængende hoved og øre. Der var tydelig snot fra begge næsebor. Kalven havde diarre, og var tilsmudset af gødning bagtil. Kalven havde øget respiration, den pustede. Kalven var ikke tilset af dyrlæge, men dyrlægen blev tilkaldt i slutningen af kontrollen og vil komme samme dag. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Ejer fortæller at han godt havde set kalven i morges, og ville holde øje med den. Han fortæller at den ikke havde snot om morgenen. Kalv med ckr. nr. 374, havde begyndende snot. Drøftet kalv med ckr. nr. 6603 stod i stald bygning med tæt strøelse, men stod og skød ryg og var indsunken i maven. Kalven viste tegn på at fryse. Der blev drøftet at kalven med fordel kunne få et dækken på, samt øge mælkemængden.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden eller på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. Der er optaget video og foto dokumentation. Kreaturer over 6 måneder: Kontrolleret stikprøvevist, herunder pladsforhold, adgang til vand, foder og tørt hvileareal, samt håndtering af syge og tilskadekomne dyr. Procedure for klovbeskæring er gennemgået. Ingen anmærkninger. Kontrolleret årligt dyrlægetilsyn. Det indskærpes, at enhver, der erhvervsmæssigt holder dyr, skal sørge for, at dyreholdet tilses af en dyrlæge mindst én gang årligt.
Følgende er konstateret: Manglende dokumentation for årligt dyrlægetilsyn. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Ejer vil få bragt det i orden og få lavet en mappe til papirene.
Indskærpelse medfører 1 gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden eller på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. Kontrolleret om besætningen fører og opbevarer medicin optegnelser. Set tilbageholdelsessedler fra 14-03-2024. Drøftet at alle optegnelser skal kunne dokumenteres og gemmes i 5 år. Ingen anmærkninger.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
