Svinefabrikker i disse kommuner mishandler oftest grise
Dyremishandling på svinefabrikker: Navlebrok, udskudt endetarm og hjernebetændelse. Det er blot nogle af de lidelser grisene har på de danske svinefabrikker. Dyrenes Detektiv har modtaget 739 dyrevelfærdskontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen, hvor dyrevelfærdsloven har været overtrådt på konventionelle svinefabrikker. Det var dyrevelfærdskontroller i perioden fra januar 2022 til marts 2026.
Det er for 648 forskellige svinefabrikker, hvor der er omkring 1.7 millioner grise. Så omfanget af denne dyremishandling er meget voldsom.
Og tre kommuner skiller sig ud. Ringkøbing-Skjern, Sønderborg og Hjørring er de kommuner i Danmark, hvor svinefabrikker har fået flest indskærpelser for overtrædelse af dyrevelfærdsloven.

Og det er voldsomme brud på dyrevelfærdsloven grisene har været udsat for på de danske svinefabrikker. Det er dokumenteret her på Dyrernes Detektiv mange gange. Se her hvis du ikke allerede har gjort det. Grisene har gået rundt med åbne sår, kæmpe navlebrok, udskudte endetarme, hjernebetændelser, blodøre, halebid og andre ubehandlede sygdomme. De har haltet, og ikke kunnet rejse sig, og de har manglet beskæftigelsesmateriale i enorme mængder. Pattegrisene er blevet fjernet tidligere fra deres mor end loven tillader, og søerne har stået fikseret alt for længe.
Kommuner med flest indskærpelser for overtrædelser af dyrevelfærdsloven
Svinefabrikker i disse kommuner mishandler oftest grise: Vi har lavet en tabel over antallet af indskærpelser for overtrædelser af dyrevelfærdsloven for hver kommune. De overtrædelser der har ført til politianmeldelser er ikke med på listen, da igangværende politisager er lukkede for offentligheden. Det er ikke muligt at få aktindsigt, imens sagerne endnu ikke er afgjort. Derfor er der kun indskærpelser med i oversigten, og det er en mildere sanktion end politianmeldelser.
Se også: Billeder af grise fra svinefabrikkerne i Danmark
Konventionelle svinefabrikker: Kommuner med flest indskærpelser for overtrædelse af dyrevelfærdsloven
| Kommune | Antal indskærpelser |
|---|---|
| Ringkøbing-Skjern | 50 |
| Sønderborg | 34 |
| Hjørring | 26 |
| Aabenraa | 24 |
| Haderslev | 24 |
| Vejle | 23 |
| Thisted | 23 |
| Herning | 23 |
| Lemvig | 22 |
| Brønderslev | 22 |
| Viborg | 20 |
| Favrskov | 19 |
| Vejen | 18 |
| Tønder | 18 |
| Skive | 17 |
| Norddjurs | 17 |
| Kolding | 17 |
| Aalborg | 16 |
| Randers | 16 |
| Ikast-Brande | 16 |
| Guldborgsund | 15 |
| Odder | 14 |
| Hedensted | 14 |
| Vesthimmerlands | 13 |
| Silkeborg | 13 |
| Bornholms Regionskommune | 13 |
| Holstebro | 12 |
| Frederikshavn | 12 |
| Morsø | 11 |
| Faaborg-Midtfyn | 11 |
| Nyborg | 10 |
| Assens | 10 |
| Aarhus | 9 |
| Skanderborg | 9 |
| Horsens | 9 |
| Varde | 8 |
| Rebild | 8 |
| Nordfyns | 8 |
| Mariagerfjord | 8 |
| Syddjurs | 7 |
| Struer | 7 |
| Lolland | 7 |
| Svendborg | 6 |
| Langeland | 6 |
| Kalundborg | 6 |
| Billund | 6 |
| Esbjerg | 5 |
| Odense | 4 |
| Næstved | 4 |
| Jammerbugt | 4 |
| Holbæk | 4 |
| Fredericia | 4 |
| Ringsted | 3 |
| Middelfart | 3 |
| Kerteminde | 3 |
| Vordingborg | 2 |
| Stevns | 2 |
| Slagelse | 2 |
| Faxe | 2 |
Kilde: Data er baseret på aktindsigter i dyrevelfærdskontroller fra 2022 – 2025, samt det første kvartal af 2026, modtaget af Dyrenes Detektiv fra Fødevarestyrelsen.








