Kontrol 2022 – Besætning – 1,920 Svin – Billund

Kontrol 2022 – Besætning – 1,920 Svin – Billund

Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-11-721-110392

Dato for kontrol: 02/02/2022

Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning

Antal dyr: 1,920

Årsag til kontrollen: Udpegning – Kontrol kun dyrevelfærd 2021-24

By: Grindsted / Billund

Besætningens CHR nummer: 108521

Virksomhedens CVR nummer: 11916848

Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)

Kontroltekst:

NY OPDATERET KONTROLRAPPORT IDET SO NUMMER 1980 FEJLAGTIGT VAR OMTALT SOM SO NUMMER 1974. DENNE ERSTATTER TIDLIGERE FREMSENDTE KONTROLRAPPORT. Kontrolbesøg i forbindelse med udpegning til 5 % ekstra kontrol med dyrevelfærd. Kontrollerede følgende: 140 søer, gylte og orner, 680 smågrise og 1100 slagtesvin i følge CHR. Tilstede ved kontrollen: Besætningsejer Finne Kristensen samt Anja Vesterholm fra Fødevarestyrelsen. Kontrollen var uanmeldt og foregik i tidsrummet fra kl 10.40 til kl 13.10. Kontrolrapporen er sendt til E-boks d. 03-02-22 Godkendelse m.v.: der er vejledt om at mail og mobilnummer skal fremgå af CHR. Dette kan registreres på www.landbrugsindberetning.dk

Dyrevelfærd besætning: Det indskærpes, at alle svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

Følgende er konstateret: i polte-/syge-/løbe- og farestald er der ikke adgang til beskæftigelses- og rodemateriale. I klima-/ og slagtesvinestaldene er der rodeautomater som opfylder kravet til rodemateriale. Der er dog kun 1 lægte i holder i hver sti til mere end 9 grise, hvor der børe være mindst 2. Der er desuden vejledt om at forholdet mellem lægte og holder(rør) bør være således at der er plads til 3 lægter i holderen. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Følgende er konstateret: So med nummer 1966 gik i en mindre sti med en stifælle. Besætningsejer oplyser at den har kastet grisene. Den var afmagret, kunne ikke stå op, havde sår på højre skulder formentlig som følge af tryk mod betongulvet. Den var behandlet d. 20/1 og den 31/1 mod utrivelighed. Ikke opstaldet i sygesti. Ejer oplyser at soen bliver aflivet. So med nummer 1980, springhalt på højre bagben, med en fast hævelse omkring knæet. Desuden en mindre hævelse omkring venstre forklov. Behandlet d. 29. – 30. og 31/1 med Ethacilin og Melovem mod klovbyld. går alene i mindre sti. Ikke korrekt opstaldet i sygesti. med blød bund. Flere slagtesvin med store brok(15 cm ved store slagtesvin, 10 cm for 35 kg’s gris) ikke opstaldet i sygestier med blød bund. Sti med 17 slagtesvin med udbrud af halebid, heraf er 4-5 grise alvorlig halebidt, enkelte er ikke halebidte og resten har mindre alvorlige bid. 1 gris fandtes siddende på gulvet i stien. Den kunne ikke rejse sig uden hjælp, den var halebidt og havde en fast hævelse omkring knæet på det venstre bagben. Ejer oplyser at grisen bliver aflivet. 1 gris i sygestalden som samme dag er flyttet fra ovennævnte sti med halebid. Den er halebidt, samt springhalt på venstre bagben med en semifast hævelse omkring knæleddet. Den går alene i en mindre sti, hvor der ikke er blødt underlag. Der er desuden beskidt med gammel gødning i stien. Den er behandlet med Ethacilin mod ledbetændelse d. 2/2. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Handlingsplan vedrørende halebid er fremsendt på mail. Ingen anmærkninger, dog vejledt at den skal kunne fremvises i forbindelse med kontrol. Der er vejledt om at der bør føres dokumentation af halebid hver gang der observeres nye halebid. Der er ligeledes vejledt om at der skal være tilstrækkeligt med tørt leje i drægtighedsstalden så alle søer/gylte kan ligge tørt. Medicin besætninger: Det indskærpes, at receptpligtige lægemidler skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.

Følgende er konstateret: Det er konstateret, at du ikke følger dyrlægens anvisning, idet der er behandlet adskillige lidelser med præparater der ikke er ordineret til den lidelse der er angivet som årsag i medicinregistreringerne. Besætningsansvarlige havde ingen bemærkninger. Indskærpelser medfører 2 gebyrbelagte opfølgende kontroller.

Afgørelsen kan påklages. Se klagevejledning på bagsiden eller på udleverede/fremsendte retssikkerhedsblanket. Der er optaget fotos og video i forbindelse med kontrollen.

 

Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.

Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.

Læs også...

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *