I Danmark har en konventionel gris på 100 kg et pladskrav på 0,65 m2. Det samme har de i Polen. Myten om den gode danske dyrevelfærd og den dårlige polske dyrevelfærd dræbes i denne artikel, der sammenligner dyrevelfærd på tværs af en række lande.
So med voldsomme skuldersår på begge skuldre, søer med smertefulde bagben, søer ulovligt i enkeltbokse, gylte i for små stier, og hundredevis af søer og gylte uden beskæftigelsemateriale. Det fandt Landbrugsstyrelsen på et kontrolbesøg hos griseproducent med 3.012 søer og gylte på 14 forskellige svinefabrikker i Skørping-egnen.
Vores arbejde med aktindsigter gravede de afgørende videoer og billeder frem, som dannede grundlaget for TV 2’s dokumentar 'Hvem passer på grisene1'. Det har skabt et markant skifte i den danske grisedebat og førte til Svinevalget.
Danske svineproducenter har politianmeldt Dyrenes Detektiv, fordi vores kritiske dækning og afsløringer rammer plet og gør ondt på landbrugslobbyen.
Løftet om god dyrevelfærd kan være svært at gennemskue. Mærkningsordningerne og de flotte billeder, der pynter på pakkerne i supermarkederne, lader os tro, at vi bliver vist hen mod de produkter, vi med god samvittighed kan lægge i indkøbskurven. Vi ønsker dyrene et godt liv, uden helt at gøre op med os selv, hvad et godt liv betyder.
Et nyt borgerforslag er i gang med at indsamle de 50.000 støttere det kræver, for at det kan blive fremstillet i Folketinget. Og det går stærkt med at indsamle underskrifterne....
Et lille landbrug i Jylland, med 10 Limousine og Hereford krydsede kvæg, der alle var på stald, havde vanrøgtede dyr. Fødevarestyrelsen var på uanmeldt kontrolbesøg, for at inspicere dyrevelfærden den...
Dyrevelfærdsloven forbyder det. Grise-bekendtgørelsen forbyder det. Og Fødevarestyrelsens egen vejledning forbyder det. Drægtige søer må ikke sættes bag metalbøjlerne i farestalden, hvis den planlagte faring ligger længere ude end syv...
En kontrolrapport fra Fødevarestyrelsen afslører grove dyrevelfærdsproblemer i en slagtesvinebesætning på Sønderjylland. Rapporten dokumenterer, at halebid ikke registreres ordentligt, ikke behandles, og ikke opfattes som et dyrevelfærdsmæssigt problem. Halebid er...
Køer, kvier og kalve i malkekvægsbesætninger med to hjerter i Det Statslige Dyrevelfærdsmærke har mere plads. I hvert fald på papiret og ifølge de krav der stilles. Men da Fødevarestyrelsens...
Køerne i den danske mælkeproduktion føder én kalv om året. Det gør de, fordi mælkeproducenterne vil have, at køerne lakterer og producerer mælk. Det er de naturlige biologiske processer producenterne...
En so havde et skuldesår på fem centimeter, tre søer i farestalden havde hver et skuldersår på omkring to cm og en polt var springhalt på højre bagben.
