Kontrol 2024 – Besætning – 2,200 Svin – Skanderborg
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2024-10-721-180796
Dato for kontrol: 15/04/2024
Dyreart: Svin / Svin, produktionsbesætning
Antal dyr: 2,200
Årsag til kontrollen:
By: Skanderborg / Skanderborg
Besætningens CHR nummer: 87857
Virksomhedens CVR nummer: 30979303
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Opfølgende gebyrbelagt kontrol i grisebesætning med CHR 87857 foretaget efter sanktion ved kontrol den 12. januar 2024. Kontrollen var uanmeldt.
Følgende er kontrolleret: Slagtegrisebesætning med omkring 2000 slagtegrise fordelt i stald 1-3 samt staldafsnittene FU1 og 2. Der er set ind i staldafsnit 1 og der er foretaget stikprøvevis kontrol af grisene i almindelige stier i øvrige staldafsnit. Der er foretaget kontrol af grise i sygestier samt kontrol af måtter i sygestier. Tilstede: Der var telefonisk kontakt med besætningsejer Mads Mogensen. Tilstede under kontrollen var besætningsrepræsentant Hans Jørgen Mogensen og embedsdyrlæge K. Jensen fra Fødevarestyrelsen –
Dyrevelfærd besætning: OPFØLGNING PÅ HÅNDTERING AF SYGE OG TILSKADEKOMNE Der sås ved stikprøvekontrollen ingen syge og tilskadekomne grise i almindelige stier, som skulle have været i sygesti. Grisene i sygesti som krævede behandling var i gang med behandling, hvilket kunne dokumenteres i medicinoptegnelserne. Lidelserne vurderedes ikke kroniske. Smertebehandling er drøftet generelt. Ingen anmærkninger. OPFØLGNING PÅ MÅTTER I SYGESTIER Det indskærpes, at mindst 2/3 af det samlede minimumsareal i sygestier skal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet.
Følgende er konstateret: Der er foretaget kontrol af måtter i sygestier og lavet stikprøvevise opmålinger. Der var måtter i alle sygestier, og måtterne opmålt i hhv. sygesti 2 i stald 3 (2 grise af 55 kg) og i sygesti ved ventil 216 i FU1 (2 grise af 55 kg.) opfyldte kravet til arealet af det bløde underlag i sygestien til de pågældende grise på 1,2 m2. I enkelte andre sygestier herunder i sygesti 1 i stald 3 og sygesti ved ventil 217 i stald FU1 var de opmålte måtter for små i forhold til antallet af grise, da der i disse stier var mere end to grise hhv. 4 og 3 grise på vurderede 55 kg. I disse sygestier med de på kontroldagen indsatte grise, skulle det bløde underlag i sygesti 1, stald 3 med 4 grise med hhv. brok og ledbetændelse have været 2,4 m2 og i sygestien ved ventil 217 med 3 grise med brok skulle det bløde underlag have været min. 1,8 m2. Besætningsejer havde følgende bemærkninger: Besætningsejer Mads Mogensen henviste til, at der straks ville blive lagt nye større måtter ind. Selvom forhold vedrørende måtterne i sygestier har været indskærpet indenfor 2 år, vælges indskærpelse igen, da der er sket en betydelig forbedring siden sidst. Der er nu måtter i alle sygestier, flere måtter opfylder kravet, og ejer udviser villighed til at nå helt i mål med opfyldelse af kravet til arealet af det bløde underlag i sygestierne. Efter aftale med besætningsejer henvises til § 51 i nugældende bekendtgørelse nr. 1742 af 30/11 2020 om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Efter 01. januar 2022 skal der følges op med 2 opfølgende kontrolbesøg efter, der er givet en sanktion herunder ved indskærpelse. Der kan klages over indskærpelse. Klagevejledning findes på udleveret/medsendte retssikkerhedsblanket. Kontroltiden omfatter både fysisk tilstedetid i besætningen, og tiden til at skrive kontrolrapporten. Faktura sendes særskilt.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
