Kontrol 2025 – Besætning – 3,220 Svin – Ringkøbing-Skjern
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2025-31774
Dato for kontrol: 04/03/2025
Dyreart: Svin / Smågriseopdrætsbesætning
Antal dyr: 3,220
Årsag til kontrollen: Udpegning – Kontrol kun dyrevelfærd
By: Videbæk / Ringkøbing-Skjern
Besætningens CHR nummer: 59280
Virksomhedens CVR nummer: 93619757
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Kontrolbesøg i forbindelse med dyrevelfærdskontrol. Kontrolleret følgende: ca 3100 smågrise og 100 polte. Tilstede ved kontrollen var medarbejder Dimma samt fra Fødevarestyrelsen Sylvia Vestergaard. Ejer Svend Kirk var med ude fra forrummet. Embedsdyrlæge Karen Jensen blev tilkaldt under kontrolbesøget. Retssikkerhedsblanket udleveret ved kontrollens indledning.
Dyrevelfærd besætning: Kontrolleret stikprøvevist om reglerne vedrørende dyrevelfærd er overholdt. Det indskærpes, at alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, omgående skal have en passende behandling. Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal dyret enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.
Følgende er konstateret: I stald 5 sidste sti th, i en almindelig produktionssti med øvrige stifæller, gik en gris på ca 25 kg med et stort brok på ca 15 cm. I stald 5 anden sidste sti tv, i en almindelig produktionssti med øvrige stifæller, gik en gris med et aktivt blodøre. Grisen trak sig fra de øvrige grise. I stald 7 gik en gris alene i en almindelig produktionssti med en endetarms prolaps. Det yderste stykke af prolapsen fremstod fast og nekrokisk. Prolapsen var ikke reponibel da grisen var i live. Efter at grisen var blevet aflivet og musklerne ikke spændt op var prolapsen reponibel. Det er uklart ud fra medicinoptegelser om grisen blev opstartet behandling for 4 dage siden, 8 dage siden eller 14 dage siden. Grisen er behandlet med Betamox og metacam. I poltestalden, i en almindelig produktionssti, gik en gris alene som var meget dårligt gående. Grisen ville kun med besvær rejse sig og var smertepåvirket. Grisen blev aflivet på tilsynet. I stald 3 i sygestien var der 3 grise som havde behov for ro. I sygestien gik der også 16 øvrige friske grise som ikke gav de 3 grise ro. De 3 grise lå ude i stiens hjørner for at trække sig fra stifællerne. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Dem får vi taget hånd om. Det indskærpes, at mindst 2/3 af det samlede minimumsareal i sygestier skal være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet.
Følgende er konstateret: I sygestierne havde grisene ikke adgang til blødt leje. Besætningsansvarlige havde følgende bemærkninger: Det får vi styr på. Det indskærpes, at dyr er levende væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.
Følgende er konstateret: Under tilsynet blev det konstateret at en gris skulle tages fra den almindelig produktionssti og til en sygesti. Medarbejderen tager grisen fra ved at hive den i ørerne. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Det er selvfølgelig ikke sådan man gør med dyrene den dag i dag, så jeg får en snak med medarbejderen. Det vejledes om, de pinde der bliver brugt til rode- og beskæftigelsesmateriale er for store. De var ca 8 cm på hver side. Pindene er for store til at grisene kan bide over dem. Pindene bar ikke præg af at grisene kunne bide i dem, men kun skubbes rundt med, da der var afrundet i siderne. Endvidere kunne det ses at holderne til pindene var slidt ind i pindene. Medicin besætninger: Kontrolleret besætningens medicinforbrug. Det indskærpes at Streptocillin skal opbevares på køl.
Følgende er konstateret: Streptocillin blev ikke opbevaret på køl. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Det får vi styr på. Der er foretaget stikprøvevis gennemgang af om besætningsdyrlægens anvisninger følges, om medicinanvendelsen registreres korrekt og om medicinen opbevares indenfor ordineringsperioden. Det indskærpes, at når der anvendes lægemidler skal der ved behandlingens indledning føres optegnelser, der på forlangende skal kunne forevises og udleveres. Optegnelserne skal have følgende indhold: 1. dato for behandlingens indledning samt varighed 2. hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller, hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og stinummer eller staldafsnit eller tilsvarende opdeling), 3. hvilket lægemiddel, der er anvendt, og 4. den indgivne mængde af lægemidlet Optegnelserne skal opbevares i besætningen i mindst 5 år efter indledning af behandlingen.
Følgende er konstateret: Der bliver ikke konsekvent ført optegnelser ved behandlingens indledning. Optegnelserne er mangelfulde fordi det oplyses at nogle af grisene var blevet behandlet med Betamox og Metacam, men ikke alle behandlinger var registreret i medicinoptegnelserne. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Det får vi styr på. Det indskærpes, at receptpligtige lægemidler skal anvendes i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.
Følgende er konstateret: En gris med endetarmsprolaps var blevet behandlet med Betamox. Jf. dyrlægens anvisninger skal Betamox anvendes til ledbetændelse og halebid. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Vi får en snak med dyrlægen og får gennemgået nødvendige besætningsdiagnoser og anvisningsskemaer. Indskærpelse(r) medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol. Du kan klage over afgørelsen. Se klagevejledning i udleveret/fremsendte retssikkerhedsdokument. Der er optaget foto- og videodokumentation under kontrolbesøget.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
