Kontrol 2022 – Slagteri – Svin –
Fødevarestyrelsens sagsnummer: 2022-11-721-107883
Dato for kontrol:
Dyreart: Svin /
Antal dyr:
Årsag til kontrollen:
By: /
Besætningens CHR nummer:
Virksomhedens CVR nummer:
Sanktion: Indskærpelse (2 = Indskærpelse)
Kontroltekst:
Dette er den endelige kontrolrapport. Dyrevelfærd transport: Kontrolleret transportegnethed ved aflæsning af dyr på slagteri Danish Crown, Bragesvej 18, 4100 Ringsted. Til stede ved kontrollen var embedsdyrlæge Kamilla Prehn. Det indskærpes, at dyr skal være egnede til den planlagte transport og ikke må transporteres under sådanne forhold, at de kan komme til skade eller blive påført unødig lidelse.
Følgende er konstateret: Dyrene er transporteret fra CHR: 21117 til slagteriet af ovenstående transportvirksomhed, ved chauffør: Bjørn P. Fellmann. Antal dyr ialt: 205.
Antal ikke-transportegnede dyr: 1 slagtesvin med en lille broklignende udposning ved navlestedet med et sår på undersiden/siden. Ved nærmere undersøgelse fandtes det at være et enterocystom (cystisk struktur, indeholdende blodtilblandet væske). I sårranden fandtes en flapdannelse som var ca. 6 cm dyb og der var bindevævsnydannelse under såret, som tegn på at det har stået på i noget tid. Lidelsen vurderes at have været til stede og synlig ved pålæsning. Det vurderes at dyret ikke var egnet til transport, da dyret herved har været udsat for unødig lidelse og/eller risiko for at komme yderligere til skade. Der er taget billeddokumentation. Dyret var transporteret adskilt fra de øvrige under transporten, men var heller ikke egnet til transport under særlige hensyn. Virksomheden havde følgende bemærkninger: chaufføren blev gjort opmærksom på forholdet i forbindelse med aflæsningen. Han fortalte, at han ikke havde set såret ved pålæsning af dyret og at han, hvis han havde set det, aldrig ville have taget den med på transporten.
Indskærpelse medfører gebyrbelagt opfølgende kontrol.
Afgørelsen kan påklages. Den endelige kontrolrapport er sendt digitalt d. 11. januar 2022.
Kilde: Fødevarestyrelsen og CHR registeret.
Hvis du ser fejl, så kontakt Dyrenes Detektiv.
